Woke er et identitetspolitisk og aktivistisk begreb, der henviser til en oplevet social eller køns- eller racemæssig uretfærdighed. Men det bruges også som et skældsord over for nogle, der opfattes som overdrevent politisk korrekte.
wokeness, wokeisme
Wokeness, eller det at være woke, signalerer en social bevidsthed og en politisk opmærksomhed om bestemte samfundsgruppers privilegier og undertrykkelse af andre grupper.
Woke er et identitetspolitisk begreb og et kulturfænomen, som stammer fra USA. Selve ordet kommer fra det afroamerikanske udtryk stay woke, som er et slangudtryk for stay awake, dvs. det at være vågen, i betydningen at være politisk engageret og bevidst om racisme, undertrykkelse og diskrimination. I 1938 sang Huddie Ledbetter (1888-1949) om, at man som sort amerikaner ”best stay woke, keep their eyes open”, når man kørte gennem Scottsboro, Alabama, for ikke at blive angrebet og dræbt af de hvide, som det var sket for andre.
Begrebet blev mere anvendt op gennem 1950'erne og 1960’erne i takt med borgerrettighedsbevægelsens fremmarch, hvor den afroamerikanske befolkning protesterede mod den implicitte og eksplicitte racisme og forskelsbehandling, som de oplevede i det amerikanske samfund.
I 2010’erne blev begrebet mere almindeligt i popkulturen hos afroamerikanske kunstnere og musikere, hvor det bl.a. begyndte at optræde hyppigt i sangtekster. I 2008 synger den afroamerikanske sangerinde Erykah Badu (født 1971) ordene ”I stay woke” i sit hit "Master Teacher", og Childish Gambino (Donald Glover, døst 1983) bruger udtrykket i sangen ”Redbone (Stay Woke)” i 2016.
Siden 2014 har begrebet fået en yderligere aktivistisk drejning og er blevet knyttet til Black Lives Matter-bevægelsen, som startede efter en række episoder med politivold mod afroamerikanske borgere. Bevægelsen har taget begrebet til sig, bl.a. i form af hashtagget #staywoke på Twitter og dokumentarfilmen Stay Woke: The Black Lives Matter Movement fra 2016.
Fra USA har begrebet og debatten vandret til Europa og Danmark. Det er især den yngre internetgeneration, den såkaldte generation Z, der har været inspireret af begrebet og bruger det som synonym for det at være social bevidst og det at ville bevidstgøre samfundet om mænds, hvides og heteroseksuelles privilegier. Unge internetaktivister ønsker at gøre op med det, de opfatter som en strukturel racisme, der finder sted i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i populærkulturen og samfundet i øvrigt.
I starten af 2020’erne opstod der for alvor en modbølge til woke-kulturen i USA og i Europa, som kritiserer hvad der opfattes som en politisk korrekthed. Den politiske korrekthed bruges ifølge kritikerne til at dømme om, hvad der må siges offentligt, og hvem der kan tillade sig at ytre sig om spørgsmål om race, identitet og magt. Mange kritikere af woke-bevægelsen udtrykker desuden bekymring for den såkaldte cancel-kultur eller krænkelseskultur, som man mener følger i kølvandet på woke-bølgen. Fænomener såsom nedrivning af statuer eller fjernelse af bestemte tekster og ord fra læreplaner på uddannelsesinstitutioner fremhæves ofte af woke-modstandere som eksempler på, at woke-bølgen er gået for vidt.
Omvendt udtrykker mange debattører også en kritik af brugen af ordet woke i den offentlige debat. Ordet indgår i stigende grad i identitetspolitiske kampe om at definere samfundsmæssige trusler og bekymrende tendenser. Woke er dermed blevet en begrebsmæssig kampzone.
Efter Donald Trumps anden indsættelse som præsident i januar 2025 var der meget snak om "woke’s død". Argumentet var, at hans valgsejr var et resultat af mange amerikaneres modvilje imod det, de så som et woke demokratisk parti. Den politiske magt i USA var nu imod den såkaldte woke dagsorden, idet Trump iværksatte en lang række tiltag imod inklusion, brugen af bestemte ord, kvinders, etniske og seksuelle minoriteters rolle i historiebøgerne og i den førte politik, såvel som imod klimaindsatsen.
Den danske filosof Carsten Fogh Nielsen har påvist, at den første brug af begrebet si betydningen ’vakt’ eller ’politisk oplyst’ var i august 2017 om Trump. Samme efterår bruges det som et nyt ord for politisk korrekt i en række anmeldelser af den amerikansk tv-serie Will & Grace, og fra 2018 ligger termen fast som et andet (skælds)ord for ’pladderhumanisme’, ’radikal venstreorienteret’, ’krænkelseskultur’ etc.
Det er de færreste danske aktivister, der bruger ordet om sig selv. Et eksempel på positiv brug af ordet kommer fra daværende kulturminister for Moderaterne, Jakob Engel-Schmidt, der i 2013 sagde: ”Jeg betragter mig selv som et moderne menneske med nogle moderne holdninger. Jeg går ind for at arbejde for repræsentation, og jeg går ind for at nedbryde de barrierer, der står i vejen for, at talent kan udfolde sig … Og hvis det er at være woke, så er jeg det vel. Jeg synes bare, det er en forkert betegnelse, for jeg opfatter det her helt i tråd med at være et moderne, bredt tænkende og inkluderende menneske.”
Generelt må man dog sige, at det i den danske debat mest er et ord, folk bruger om andre og da mestendels om nogle, som de mener er overdrevent politisk korrekte, "frelste" eller bare har andre holdninger, end de selv har omkring fx køn, seksualitet, klima eller andre omstridte emner.
Et regeringsgrundlag redegør for den politik, regeringen agter at føre. Det er særligt vigtigt for mindretalsregeringer, der er afhængige af et eller flere støttepartier.
Kongelig undersøger og fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) har meddelt, at der kan dannes ny regering. Den 2. juni præsenteres nyt regeringsgrundlag. Se listen med alle regeringer siden 1945.
Kongeparret er på årets sommertogt. Kongeskibet Dannebrog blev søsat den 10. oktober 1931. Ud over Danmark er det i dag kun Norge, der stadig har et kongeskib i aktiv brug.
Kommentarer (2)
skrev Hans Bendix Pedersen
Det forekommer mig meget mærkeligt at kvinder i denne artikel overhovedet ikke er nævnt.
>"mænds, hvides og heteroseksuelles privilegier."<
Mig bekendt findes der da virkelig mange kvinder - hvide og heteroseksuelle - med stor magt i Danmark. Det må da være synligt for alle, og så stor forskel er der vel ikke på kvinder og mænd, at der ikke findes tilfælde, hvor kvinder kan opføre sig som "mænd".
Mvh
svarede Rikke Peters
Kære Hans,
mange tak for din kommentar til artiklen om 'woke'. Artiklen tager ikke stilling til fænomenet eller bevægelsen, men beskriver udviklingen af et begreb - og herunder de forskellige bølger og modbølger.
At der oprindeligt var en klar kønsdimension i woke-bevægelsen er en kendsgerning. Til gengæld hører det med til begrebets forandring, at flere kommentatorer begynder at sætte spørgsmålstegn ved forståelsen af privilegier og magt.
Jeg har derfor i forlængelse af din kommentar indflettet en passus, der lyder:
"I de seneste år er der blevet rejst tvivl om spørgsmålet om privilegier. Eksempelvis om woke-bevægelsens kønsdimension stadig giver mening i vestlige samfund, hvor hvide, heteroseksuelle kvinder har fået mere indflydelse."
Hav en fortsat god dag.
Med venlig hilsen Rikke
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.