404: Kunne ikke finde artiklen

Viola d'amore, (it. 'kærlighedsviola'), stor viola med 6-7 strenge og lige så mange resonansstrenge (der forløber under gribebrættet), fastspændt til en langstrakt skruekasse. Den blev spillet holdt under hagen (som en violin) og var med sin blide, indsmigrende

Siden er andre typer opstået, fx viola pomposa, en lille femstreget cello, og ikke mindst viola d'amore, der har resonansstrenge; den holdes som en violin og var populær i 1700-t. Betegnelsen viola anvendes i dag synonymt med bratsch.

I 1900-t. er interessen for gamben blevet genoplivet, bl.a. takket være briten Arnold Dolmetsch, belgieren Wieland Kuijken (f. 1938) og katalaneren Jordi Savall. Der findes en særlig gambetype med resonansstrenge, kaldet baryton; se også viola d'amore og violone.

viola d'amore, cello, tvær- og blokfløjte, obo, fagot, horn, trompet og andre instrumenter medvirkede til at lægge genren i faste rammer, især hvad formen i de hurtige ydersatser angår. Under indflydelse fra da capo-ariens regelmæssige vekslen mellem orkester

viola d'amore, cello, mandolin, blok- og tværfløjte, obo, fagot og andre, i adskillige tilfælde for to eller flere soloinstrumenter) fik Vivaldi indflydelse både på genrens udformning og tidligste udvikling i første halvdel af 1700-tallet og på violinspillets teknik

under spillet ikke forkortes, men blot svinger med og klangligt forstærker eller farver instrumentets spillestrenge, fx på hardangerfele og viola d'amore - hvor resonansstrengene forløber under gribebrættet - og på den indiske sitar og en lang række folkemusikinstrumenter. Se også bordun.

over Folies d'Espagne, bl.a. Arcangelo Corelli (violin og continuo), Antonio Vivaldi (to violiner og continuo), Marin Marais (viola da gamba og continuo), Alessandro Scarlatti og C.Ph.E. Bach (cembalo). Melodien høres også i menuetten fra Friedrich Kuhlaus Elverhøi (1828).

viola da gamba, 'benviola', se gambe). Bratschen er lidt større end, men ellers bygget som violinen, og strengene er stemt i tonerne C, G, D og A. Den er det ældste medlem af violinfamilien, men stod musikalsk i baggrunden i

D-dur, Prag nr. 39, Es-dur nr. 40, g-mol nr. 41, C-dur, Jupiter Cassationer, serenader, divertimenti mv. i udvalg Serenata notturna Haffner-serenade Posthornserenade Maurerische Trauermusik Ein musikalischer Spaß Eine kleine Nachtmusik Divertimenti og serenader for blæsere, heriblandt: Serenade, B-dur, K 361, Gran Partita Serenade, Es

d-a-e. Violinen er det mindste instrument i violinfamilien, som efter moderne standard også består af bratsch, cello og kontrabas. Violinen er det det mest udbredte strygeinstrument og nok det musikinstrument, som de fleste kan genkende. I det klassiske symfoniorkester sidder violinisterne ned, mens violinister i andre musikgenrer ofte