regeringsgrundlag

Regeringsgrundlaget fra 2026 har ikke en indholdsmæssig overskrift som de foregående, men bærer titlen Det politiske grundlag for firkløverregeringen.

Det blev indgået efter over 70 dages forhandlinger, som førte til en regering af fire partier: Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Radikale Venstre. Det er på 79 sider inddelt i 14 underoverskrifter. Det lægger op til en grøn profil, men også med fokus på sociale initiativer og økonomi.

Regeringen blev dannet med støtte fra Enhedslisten og Alternativet, men der er ikke eksplicitte henvisninger til de to støttepartier i regeringsgrundlaget.

Regeringsgrundlaget fra 2022 – Ansvar for Danmark – blev indgået af regeringspartierne Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne og offentliggjort den 14. december 2022. SVM-regeringen var den første regering over midten siden 1993, og det var første gang, at Socialdemokratiet og Venstre sad i regering sammen siden 1978. Regeringsgrundlaget præsenterede forslaget om at afskaffe Store Bededag som en helligdag, for at bidrage til finansieringen af dansk forsvar og sikkerhed. Regeringsforhandlingerne varede i 42 dage og slog dermed rekord som de længste regeringsforhandlinger i moderne tid.

Efter folketingsvalget i 2019 udarbejdede regeringspartiet Socialdemokratiet og støttepartierne Radikale Venstre, SF og Enhedslisten et såkaldt forståelsespapir: Retfærdig retning for Danmark. Det 18 siders lange forståelsespapir, der blev offentliggjort den 25. juni 2019, omfattede som noget centralt en ambitiøs bindende klimalov. Regeringsforhandlingerne varede 20 dage.

Regeringsgrundlaget fra 2011 – Et Danmark, der står sammen – blev offentliggjort af regeringspartierne Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre den 3. oktober 2011 efter 18 dages forhandlinger. De foregik delvist på Hotel Crowne Plaza, der i medierne blev omtalt som “det sorte tårn”. S-R-SF-regeringen blev den første regering, hvor SF var med. Det Radikale Venstre gik kun med i regeringen efter et tilsagn om, at den foregående borgerlige regerings økonomiske politik i hovedsagen skulle fortsættes. En reform af folkeskolen indgik som et af hovedpunkterne. Regeringsforhandlingerne udmøntede sig i det dengang hidtil længste regeringsgrundlag på 80 sider.

Regeringsgrundlaget fra 2001 – Vækst, velfærd – fornyelse – blev indgået af regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti og offentliggjort den 26. november 2001. Det markerede en mere borgerlig kurs efter en periode med socialdemokratisk ledede regeringer og omfattede et skattestop og en strammere udlændingepolitik.

Regeringsgrundlaget fra 1994 – Fælles fremtid – blev lavet af regeringspartierne Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Centrum Demokraterne og blev offentliggjort den 1. september 1994. Som en omfattende regeringsaftale var det et nybrud. Kutymen med fyldige regeringsgrundlag startede under disse regeringsforhandlinger som et krav fra den daværende leder af Radikale Venstre, Marianne Jelved, der netop havde savnet et sådant under KVR-regeringen fra 1988-1990 Regeringsgrundlaget var 17 sider langt og havde fokus på økonomisk stabilitet, udbygning af velfærdsstaten samt grøn og international orientering.

Det første moderne regeringsgrundlag skrevet med henblik på offentliggørelse og at dække mange emner. Det kom i stand som følge af et krav fra radikal side om en grundigt formuleret fælles politik. Den radikale leder Marianne Jelved og den fremtrædende socialdemokrat Mogens Lykketoft havde stor betydning for, at Danmark fik regeringsgrundlag på dette tidspunkt. Fire partier kom med i regering: Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti. Titlen var inspireret af den nyvalgte amerikanske præsident Bill Clintons kampagneslogan 'A New Beginning'.

Regeringsgrundlaget, eller rettere regeringens arbejdsprogram, fra 1978 bestod af 20 korte punkter, der udgjorde aftalen mellem Socialdemokratiet og Venstre om at danne en regering over midten. Arbejdsprogrammet blev offentliggjort den 30. august 1978. Regeringen holdt kun i lidt over et år, da regeringspartierne ikke kunne nå til enighed om udmøntningen.