Neuroudviklingsforstyrrelse er en samlebetegnelse for forstyrrelser, der skyldes vedvarende afvigelser i hjernens udvikling. Tilstandene viser sig typisk i barndommen og påvirker funktioner som kognition, sprog, socialt samspil, opmærksomhed, motorik og indlæring. I ICD‑11 er neuroudviklingsforstyrrelser således organiseret i én samlet hovedgruppe, der afspejler fælles udviklingsbiologiske mekanismer for tilhørende diagnoser, hvor de mest kendte er ADHD og autismespektrumforstyrrelse.
Faktaboks
- Også kendt som
-
autismespektrumforstyrrelse, ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelse
Neuroudviklingsforstyrrelser udgør et kontinuum af udviklingsmæssige afvigelser med tidlig debut og et forholdsvist stabilt forløb. Afvigelserne kan omfatte aspekter af perception, sprog, social kommunikation, læring, opmærksomhed og motoriske funktioner. Profilerne varierer betydeligt, og flere forstyrrelser forekommer ofte samtidigt, eksempelvis samtidig autisme og ADHD.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.