Glas er en tidsenhed på en halv time, som tidligere brugtes til markering af klokkeslæt til søs.

Faktaboks

Etymologi
Ordet glas kommer på skandinaviske sprog fra middelnedertysk; det tilsvarende nordiske ord har -r som i gammeldansk glar 'glas' og det nutidige danske glarmester.

Navnet stammer fra en periode, hvor man på et skib kun kunne holde regnskab med tiden ved hjælp af såkaldte timeglas. På skibene benyttedes timeglas med sand svarende til en halv times gennemløb, hvilket krævede at timeglasset skulle vendes hver halve time.

Vagttørn

På skibene var tiden endvidere inddelt i vagter, vagttørner, på fire timer fra midnat kl. 00 til kl. 04, fra kl. 04 til kl. 08 osv. Timeglasset skulle således vendes otte gange på hver vagt.

Af forskellige årsager måtte starten for vagttørnen jævnligt justeres. Vagthavende styrmands øvrige pligter på vagten kunne gøre det umuligt at vende timeglasset i nøjagtigt det øjeblik, det løb ud. Ved oceanpasssager justeres tiden om bord med en time for hver 15° bevægelse mod øst eller vest. Tiden stilles således en time tilbage ved vestgående rejser og en time frem ved østgående rejser ved 15° længdeforandring. Før fremkomsten af kronometeret var den vigtigste reference til tiden solens kulmination ved middag. Når solen stod højest på himlen, kunne man vende timeglasset og starte en ny udmåling af vagten.

At slå glas

Når glasset blev vendt, slog man på skibsklokken, hvilket blev kaldt "at slå glas". Eksempelvis slog man på 08 til 12 vagten et slag kl. 08.30 for den første halve time på vagten, et dobbeltslag kl. 09.00 for den første time, et dobbelt og et enkeltslag kl. 09.30 og så fremdeles op til fire dobbeltslag, otte glas, kl. 12.00, hvorefter vagten skiftede. Otte glas markerer således kl. 00, 04, 08, 12, 16, 20.

Hvor anvendes det at slå glas?

I visse sammenhænge benyttes skikken med at slå glas endnu. Fx slår uret i tårnet på bygningerne ved Landungsbrügge i Hamburg stadig glas hver halve og hele time. Maritime skibsure i messing anvender typisk sekvensen med at slå glas.

Ved begravelser til søs var det på nogle skibe kutyme at slå fire dobbeltslag samt et enkeltslag. Kombinationen anvendtes kun i denne sammenhæng og var en indikation på, at afdøde var ude over sin sidste vagt. Begravelser forekommer dog sjældent til søs, idet krav til sundhedsattester, kortere udmønstringer og et effektivt radio medical-system gør dødsfald til søs sjældne.

Skikken med fire dobbeltslag efterfulgt af et enkelt slag holdes imidlertid i live, idet den hyppigt anvendes ved askespredninger på havet.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig