cannabis

Cannabis indeholder over 400 kemiske forbindelser. Over 120 er af typen cannabinoider (også kaldet cannabislignende stoffer), hvoraf mange er psykoaktive. De mest kendte er THC (delta-9-tetrahydrocannabinol) og CBD (cannabidiol). Flere af cannabinoiderne har hallucinogene egenskaber.

THC anses for at være hovedansvarlig for de fleste effekter af cannabis. CBD giver ikke rusvirkning, men er en vigtig komponent, fordi den dæmper flere af de uønskede effekter af THC, såsom angst, påvirkning af hukommelse og psykotiske symptomer. Indholdet af THC og CBD i cannabisprodukter varierer afhængigt af plantens genetik, vækstbetingelser, hvilken del af planten der bruges og fremstillingsmetode.

Siden år 2000 har man set en markant stigning i THC-indholdet i cannabisplanterne. Dette skyldes genetisk selektion og kontrollerede vækstbetingelser i drivhuse. Mens det har været almindeligt med THC-indhold på godt under 10 procent for de fleste produkter, har man efter år 2000 set en stadig stigning, og nu er det ikke usædvanligt at finde marihuana eller hash med THC-indhold på over 30 procent. Vildtvoksende cannabisplanter indeholder ofte lige så meget THC som CBD, mens de dyrkede planter kan indeholde meget THC og lidt CBD. Både det høje indhold af THC og det lave indhold af CBD øger cannabisprodukternes skadepotentiale. Der findes også plantevarianter, der har meget CBD og lidt THC.

Mange cannabinoider er meget fedtopløselige. De kan derfor lagres i fedtvæv og udskilles langsomt fra organismen. Udskillelsen af THC-syre ( 11-nor-9-carboxy-Δ⁹-tetrahydrocannabinol) i urin kan tage op til 70 dage efter regelmæssig langvarig indtagelse. Ved sporadisk indtagelse kan THC-syre påvises i urin i kun nogle få dage.

Rygning har været den mest almindelige måde at indtage cannabispræparater på, enten som marihuana, hvor man ryger tørrede blomster fra hunplanten, eller som hash, som er tørret kvae og blandes oftest med tobak som brændemiddel. Cannabis bliver røget både som cigaretter (joints), gennem en tragtformet pibe (chillum) og eventuelt også fra en almindelig pibe som brugt til tobak. Plantematerialet kan desuden også ryges uden tobak, i vandpiber (bong) og i forskellige fordampere (vaporizere), der varmer stoffet op.

En voksende cannabisindustri har bidraget til en stor produktudvikling, hvor mange af de nye produkter er baseret på brug af cannabisekstrakter. Ekstrakterne har ofte et mere koncentreret indhold af THC, det vil sige et højere THC-indhold end det, man finder i hash og marihuana.

Væske, der indeholder THC, kan dampes via e-cigaretter, spises, drikkes eller påføres huden. Det rusgivende stof i cannabis kan dermed indtages ved at spise kager, vafler, pestosauce, smør, chokolade eller en række andre varer (ofte kaldet edibles på engelsk), der er tilsat THC-holdig væske.

Den mest direkte form er at dryppe cannabisdråber direkte i munden. "Cannabis-krystaller", der kan drysses i salater eller lignende, kan have et THC-indhold over 90 procent og er dermed et næsten rent cannabisprodukt.

Indtagelse af cannabis kan fremkalde en rusoplevelse hos brugeren med afslapning, en følelse af lethed, eufori og opstemthed. Man føler sig lattermild, "svævende", og tidsbegrebet og virkelighedsopfattelsen ændres. Man er ofte social og i godt humør. Nogle trækker sig mere tilbage og sidder i egne tanker. Ved højere doser kan man få hallucinationer. Cannabisrus varer som regel i nogle timer og efterlader hos nogle en trang til søde sager og øget appetit.

Virkningen af cannabis skyldes cannabinoidernes effekt på kroppens eget (endogene) cannabinoide system. Der findes mindst to typer af receptorer, hvor cannabinoider kan virke: CB1- og CB2-receptorerne. Begge, men hovedsageligt CB1-receptoren, findes i centralnervesystemet, det vil sige i hjernen og rygmarven. CB2-receptoren findes hovedsageligt uden for hjernen og rygmarven.

Stimuleringen af CB1-receptoren er sandsynligvis det, der giver de psykoaktive effekter. Stimuleringen af CB2-receptoren kan give en immundæmpende virkning.

Under rus vil brug af cannabis nedsætte psykomotoriske og kognitive funktioner. Dette går blandt andet ud over evnen til at køre bil og giver øget risiko for ulykker. Generel nedsættelse af hukommelse er godt dokumenteret ved brug af cannabis. Man kan se en forringelse af arbejdshukommelsen. Arbejdshukommelsen er vigtig, fordi det er en type hukommelse af kort varighed, som vi bruger blandt andet for at se sammenhænge, vurdere for og imod, og træffe beslutninger. En nedsættelse af arbejdshukommelsen vil forringe evnen til at løse opgaver, øge impulsiviteten og risikotagningen. Disse effekter bliver tydeligere ved større indtag og ved øget sværhedsgrad af de opgaver, man skal løse.

Opmærksomheden bliver også påvirket, og evnen til at udføre flere handlinger samtidig nedsættes. Evnen til at tolke signaler fra omgivelserne og kontrollere adfærd forringes. Mulige negative udfald af egne handlinger bliver undervurderet. Cannabis påvirker også muskelkontrol og sanseopfattelse, så reaktionsevnen svækkes.

Cannabis er svagt hallucinogen, og man kan opleve forandringer i former og farver. Dette opleves oftest som en del af den ønskede rusoplevelse, mens det andre gange kan føre til uro og angst. Akutte psykotiske episoder er sjældne, men kan forekomme, især ved store indtag.

Der er meget, der tyder på, at nogle af de negative effekter af cannabisindtag modvirkes af CBD-indholdet i det produkt, der ryges. Der er imidlertid også holdepunkter for, at når man indtager cannabis gennem munden, for eksempel i et bagværk, vil en høj andel af CBD ikke have samme beskyttende effekt, som man ser ved rygning. Indtag via munden kan tværtimod forstærke effekten af THC og 11-OH-THC ved at forhindre deres nedbrydning.

Omfattende brug kan give tolerance for effekterne, og lettere abstinenssymptomer kan opstå, hvis brugen aftager efter en periode med intensiv brug. Cannabis er relativt lidt afhængighedsskabende sammenlignet med rusmidler som kokain og heroin, men både skadelig brug og afhængighed kan forekomme.

Ved kronisk brug øges risikoen for fysiske og psykiske skader. Cannabis kan muligvis øge risikoen for kræft af forskellige slags og derudover øge risikoen for kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og for hjerterytmeforstyrrelser. Brugt over tid kan cannabis antagelig give anledning til angstlidelse, stemningslidelser og mere varige kognitive nedsættelser.

Hallucinationer er som sagt ikke typisk for cannabisrus, men de kan forekomme ved intensiv brug. Ofte opfatter brugeren, at hallucinationerne er fremkaldt af cannabis. I de tilfælde er der ikke brist på virkelighedsopfattelsen. Imidlertid kan virkelighedsforståelsen svækkes ved intensiv brug eller hos personer med en specifik disposition og dermed resultere i en cannabisudløst psykose. Symptomerne på en sådan psykose ligner det, der ses ved andre rusudløste psykoser og ved akut skizofreni, men cannabispsykosen går over efter kort tid ved afholdenhed.

Der er en klar overhyppighed af skizofreni efter brug af cannabis. Jo mere man bruger, og jo tidligere man debuterer, desto større er risikoen. Evidensen for, at der er en kausal sammenhæng, er ganske stor, med en fordobling af risiko ved brug, og højere risiko ved mere omfattende brug eller brug af cannabis med højere THC-indhold (dosis-respons-sammenhæng). Tvillingstudier viser tre gange højere risiko for psykose blandt cannabisbrugere.

Cannabis kan give afhængighed. Centrale kendetegn ved afhængighed er trang til at indtage stoffet, at man har brug for mere for at opnå samme virkning (toleranceudvikling), og at man mærker ubehag, når man reducerer eller afslutter brugen (abstinenser). Sådanne abstinenssymptomer kan indebære angst, nedtrykthed, søvnbesvær, irritabilitet, hovedpine, kvalme og nedsat appetit.

Andre elementer i afhængigheden kan medføre, at brugen fortsætter trods negative konsekvenser. Det har længe været antaget, at én ud af ti, der prøver cannabis, udvikler afhængighed. Nyere forskning antyder imidlertid, at væsentligt flere brugere udvikler afhængighed, men anslag for andelen, der udvikler afhængighed, påvirkes naturligvis af, hvordan en "bruger" defineres.

Det er beregnet, at omkring 300 millioner mennesker bruger stoffet på verdensplan. I Danmark er cannabis det mest almindelige rusmiddel efter koffein, alkohol og tobak.

I aldersgruppen 16-44 år har knap halvdelen (42,9 %) prøvet at ryge cannabis og 3,9 % inden for den sidste måned. Den del af befolkningen, der udvikler afhængighed af cannabis, har ofte samtidig psykiatrisk komorbiditet som personlighedsforstyrrelser, angst og skizofreni.

I henhold til internationale aftaler om handel med narkotika er landene forpligtet til at forhindre handel med og bekæmpe brugen af narkotika. Der er imidlertid store forskelle i, hvordan forskellige lande praktiserer dette. Enkelte lande har en meget hård linje med strenge straffe selv for personlig besiddelse og brug, mens andre har mere liberale ordninger som forskellige grader af afkriminalisering, især for brug på visse steder, for eksempel "coffee shops" i Holland.

Fuld legalisering for voksenbrug er indtil videre vedtaget indført i Canada, Luxembourg, Tyskland, Uruguay, Malta og 24 delstater i USA (med 53 % af den amerikanske befolkning). De tre europæiske lande på listen har indført en ikke-kommerciel legaliseringsmodel, hvor det er tilladt med begrænset cannabisdyrkning til eget brug, men indtil videre ikke noget lovreguleret salg over disk, til forskel fra de åbne udsalg i USA og Canada.

En særlig variant er brugen af medicinsk cannabis, som delvis har sin berettigelse gennem medicinsk forskning. Men det kan også hævdes, at medicinsk cannabis er blevet brugt som værktøj til at opnå en videre legalisering, med det formål at omgå internationale aftaler, som i nogle stater i USA og i enkelte europæiske lande.

Nogle personer kan have gavn af medicinsk cannabis. Det kan for eksempel gælde patienter med alvorlig kræftsygdom og stærke smerter, der ikke kan lindres tilstrækkeligt med godkendte lægemidler. Nogle studier viser også, at cannabis kan bruges i stedet for opioider. Det kan hjælpe mod afmagring og udmattelse, der opstår i forbindelse med sygdomsforløbet i aids eller kræft. Cannabispræparater er også godkendt til behandling af moderat til alvorlig spasticitet på grund af multipel sklerose (MS) hos voksne.

Cannabis kan også have en effekt mod grøn stær, da det forbigående kan reducere et forhøjet tryk i øjet.

Under forskningen på medicinsk brug af cannabis er der blevet udviklet kunstigt fremstillede (syntetiske) cannabinoider, der imiterer virkningen af THC. Dette er potente syntetiske analoger med op til 100 gange så stærk virkning som THC.

Der findes i dag hundredevis af forskellige syntetiske cannabinoider. Disse sælges ofte via internettet, og de syntetiske cannabinoider kan være sprayet på krydderiblandinger, deraf fællesbetegnelsen spice. Med så mange forskellige varianter og et uoverskueligt marked er det svært at kende til potensen i det, man køber. Det er også svært at vurdere, hvad produkterne indeholder, og der har forekommet meget alvorlige forgiftningstilfælde i Danmark efter brug af rusmidler købt på internettet eller i kiosker.

Cannabis har været kendt i tusindvis af år som nydelses- og rusmiddel. Det er beskrevet i en kinesisk urtebog, der tilskrives kejser Shen Nung, som skal have levet ca. 2700 år f.v.t. I Kina findes planten naturligt. Den blev brugt af medicinske grunde, blandt andet som bedøvelsesmiddel (anæstesimiddel) før operationer. Undersøgelser af hår fra egyptiske mumier viser, at cannabis har været brugt, selvom cannabisplanten ikke forekommer naturligt i Egypten.

I 400-tallet f.v.t. skrev Herodot om cannabis i forbindelse med skyternes renselsesritualer efter begravelser. Cannabisbrug har lange traditioner i Persien og Arabien. Navnet hash, som betegner harpiks og tørrede blomster fra cannabisplanten, kommer af det arabiske hashish ('græs'). Nogle steder synes brugen at have været udbredt, som blandt fakirer i Cairo.

De negative konsekvenser ved brug af cannabis er beskrevet i tidlige arabiske skrifter, som fremhæver galskab, bevidstløshed og impotens som mulige effekter af cannabisbrug.

I Indien er den religiøse brug af cannabis først og fremmest knyttet til Shiva-kulturen og med tantriske ritualer. Det har også været brugt i traditionel medicin, hvor man troede, at cannabis kunne behandle en lang række tilstande. Blandt lubafolket i Den Demokratiske Republik Congo opstod i begyndelsen af 1900-tallet en religiøs bevægelse, hvor cannabis erstattede feticher som overnaturlig kraft.

I Sydamerika tyder fund af cannabis i kropsvæv fra peruvianske mumier på, at planten også tidligt blev spredt østover fra Asien eller vestover fra Egypten. I Nordamerika er cannabis først og fremmest kendt som marihuana. Den spredte sig fra Mexico til USA omkring år 1910 og blev omkring år 1920 populær blandt mange jazzmusikere. Cannabis er udbredt i Caribien, hvor indiske arbejdere sandsynligvis introducerede det i 1800-tallet.

I Europa blev smertestillende effekter af cannabis beskrevet i 1100-tallet. I dele af Østeuropa har cannabis haft kulturel betydning. Cannabis høstet på sankthansaften skulle forhindre onde handlinger ifølge ukrainsk folketro. I Polen og Litauen blev suppe kogt på frø fra cannabisplanten traditionelt serveret på juleaften.

I begyndelsen af 1800-tallet tog soldater cannabis med tilbage til Frankrig efter Napoleons felttog i øst. Flere kendte læger deltog i felttogene og skal have benyttet cannabis i forsøg på at smertestille sårede soldater. Efter at de kom tilbage til Paris, blev der gjort flere forsøg med cannabis. Edmond DeCourtive skrev i 1848 en afhandling om stoffet. DeCourtive var elev af psykiateren Jacques-Joseph Moreau (1804–1884), som sammen med forfatteren Théophile Gautier grundlagde den berygtede klub Club des Hashischins, hvor blandt andre Charles Baudelaire, Victor Hugo, Alfred de Musset, Alexandre Dumas og Honoré de Balzac var medlemmer. Klubben var ikke udelt positiv til virkningerne af stoffet. I 1858 publicerede Baudelaire hashdigtet, hvor han beskriver, at "hash giver med én hånd og tager tilbage med den anden: Det giver evnen til at fantasere, men tager væk evnen til at drage nytte af det". Uden for kunstnereliten i Paris var cannabisbrug usædvanlig på denne tid, i resten af Europa og USA var alkohol, tobak og opium mere udbredte rusmidler.

Brug af cannabis i vestlig kultur i nyere tid begyndte med hippiekulturen i 1960'erne og er stadig udbredt, især i visse ungdomsmiljøer.

• rus
• rusmidler
• afhængighed
• marihuana
• hash

• EMCDDA – European Drug Report
• Medicin.dk: Cannabis