Solens Pyramide i Teotihuacán.
Af .
Typisk Talud-Tablero stil i pyramide ved Teotihuacán. Tablero-delen er den firkantede platform, mens talud-delen er den lille skrånende flade.
Talud-Tablero arkitektur i Teotihuacan
Licens: CC BY NC SA 3.0
Et fragment af et vægmaleri der viser blomster af forskellige slags, tilsyneladende med skriftelementer der identificerer dem, fra Techinantitla-komplekset i Teotihuacan.

Teotihuacán er en ruinby, som ligger i Mexico ca. 50 km nordøst for Mexico City. Byen blev grundlagt før Kristi fødsel og var omkring år 100-700 hovedstad i det måske største mesoamerikanske imperium. Omkring år 500 var byen 20 km2 stor og havde muligvis op mod 150.000 indbyggere.

Faktaboks

Etymologi
Navnet er fra nahuatl (aztekisk) /teo:tiwahka:n/ og har været tolket som 'stedet, hvor man er gud eller bliver til gud'. Ifølge nyere forskning betød teōtl på klassisk nahuatl ikke bare 'gud', men også 'solen', hvorfor navnet kan tolkes som 'stedet, hvor solen blev til'. Beboernes eget navn for byen kendes ikke. Navnet har på spansk tryk på sidste stavelse, og skrives derfor med accent aigu som ikke er nødvendig på nahuatl, engelsk, eller dansk.
Også kendt som

I mayaindskrifter benævnes byen puh "sivstedet", som svarer til nahuatl stednavnet tōllān "sivstedet". Dette navn lader til at have været brugt generelt om store bycentre i Mesoamerika. Beboernes eget navn for byen kendes ikke.

Byens arkitektur

I Teotihuacans storhedstid opførtes enorme templer; bedst kendt er to vældige tempelpyramider, Månens (45 m) og Solens (65 m) Pyramider, den sidste opført i centrum af byen over en ca. 100 m lang hule, der måske repræsenterede det sted, hvor menneskeheden blev skabt. Andre bygningsværker er Den Fjerklædte Slanges Tempel, hvor flere end 200 ofrede krigsfanger er fundet, og Quetzalpapalotl-paladset, som sandsynligvis rummede den herskende elites boliger.

To veje delte Teotihuacan i fire lige store dele; rygraden er De Dødes Vej, en ca. 5 km lang, nord-syd-gående processionsvej, der fører op til Månens Pyramide. Langs vejen lå mindre templer og paladser samt flere end 2000 boligkomplekser, hver med plads til 60-100 personer. Rester af vægmalerier med især mytiske motiver er fundet overalt i byen.

Teotihuacans arkitekter udviklede en særlig stil som brugtes til monumentale bygninger kaldet talud-tablero. Teotihuacan-kulturens stærke indflydelse i det øvrige Mesoamerika kan bl.a. ses af byggestilens udbredelse. Teotihuacan var en multietnisk metropol med tilstedeværelse af mange folkeslag og kulturer fra hele Mesoamerika, blandt andet er der fundet tydeligt definerede etniske kvarterer i byen hvor zapotekere og mayaer levede, og fulgte deres hjemområders skikke.

Byens og statens historiske udvikling

Frem til 200 f.v.t. var der kun mindre bopladser i området, men mellem 200 og 1. f.v.t. udviklede Teotihuacán sig til en egentlig by. Fra ca. år 1 og frem til 200 e.v.t. eksploderede Teotihuacans befolkning, og byens mest prominente arkitektur og monumenter blev opført, heriblandt de Dødes Vej, Solens og Månens Pyramider og Quetzalcoatl templet.

Omkring 200 ophørte opførslen af ny monumental arkitektur, og der fokuseredes i stedet på om- og udbygninger af de eksisterende strukturer, og især på bygning af over 2000 beboelseskomplekser der husede byens indbyggere. En politisk omvæltning lader til at være sket i byen omkring samtidig, da Den Fjerklædte Slanges tempel brændtes og delvist dækkedes med andre strukturer. Denne udvikling er af forskellige forskere blevet fortolket som et muligt tegn på en slags opstand mod de oprindelige magtstrukturer og en overgang til et mere folkeligt styre.

Teotihuacan kontrollerede flere af de vigtigste handelsruter og anlagde handelsstationer og kolonier i det meste af Mesoamerika, og flere områder blev formentlig indlemmet i Det Teotihuacanske Imperium (se også mayaer).

Indskrifter i mayabyen Tikal beretter at i år 387 ankom en militær styrke klædt i teotihuacansk krigsudstyr udsendt af en hærfører ved navn Spydkaster Ugle, og samme dag døde Tikals hersker, og året efter besteg en ny hersker, der benævnes søn af Spydkaster Ugle, tronen i Tikal. I årtierne efter disse begivenheder ser man en stigende brug af teotihuacansk symbolik og ikonografi i mayabystater i lavlandene, og Spydkaster Ugle benævnes ofte som en vigtig person og grundlægger af herskerdynastier i området. Det er forslået at Spydkaster Ugle måske var en teotihuacansk hersker, eller leder af en gruppe teotihuacanske krigere der forlod Teotihuacan for at opnå magt i mayaområdet.

Fra ca. 600 gik det tilbage for Teotihuacan, med tegn på store omvæltninger hvor arkitektur og monumenter ødelagdes og beboelsesområder blev forladt, og i 850 var byen stort set forladt.

For de senere folkeslag i den mexikanske højdal, toltekere og aztekere, var Teotihuacans ruiner et vigtigt pilgrimsmål; ifølge aztekerne var det her, guderne havde skabt Solen og Månen.

Ubesvarede spørgsmål

Der knytter sig mange ubesvarede spørgsmål til Teotihuacan-kulturen; fx ved man ikke med sikkerhed, hvilke sprog der taltes af lokalbefolkningen og eliten i Teotihuacan, selvom nyere forskning i Teotihuacans skriftsystem har peget på at de kan være skrevet på et uto-aztekisk sprog nært beslægtet med nahuatl.

Et andet spørgsmål er hvilken regeringsform man havde. Ingen af de få kendte hieroglyfiske tekster synes at berette om ét herskende dynasti. Der er dog stadig store dele af Teotihuacan der ikke er udgravet, og blandt andet er der udgravninger i gang som kan være grave af herskere eller elite personer der vil kunne give mere viden om byen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig