Samtalen 1918-2024 (maleri)

På maleriet er følgende 30 kvinder afbildet: Nina Bang, Elna Munch, Helga Larsen, Mathilde Hauschultz, Ingeborg Hansen, Bodil Koch, Lis Groes, Helga Pedersen, Nathalie Lind, Eva Gredal, Ebba Strange, Hanne Reintoft, Dorte Bennedsen, Lone Dybkjær, Marita Petersen, Birte Weiss, Ritt Bjerregaard, Mariann Fischer Boel, Marianne Jelved, Ruth Heilmann, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Connie Hedegaard, Lene Espersen, Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager, Pia Olsen Dyhr, Özlem Cekic, Mette Frederiksen og Johanne Schmidt-Nielsen.

De 30 kvindelige politikere er malet, som om de befinder sig dér, hvor maleriet hænger: i Samtaleværelset, som vi kan genkende på den turkise væg og de høje mørke paneler. Kvinderne er placeret i en gruppe, hvor de fleste står op; bortset fra fire, der er malet siddende ved et bord i forgrunden: Fra venstre ved bordet er det Helga Larsen, Mathilde Hauschultz, Nina Bang og Elna Munk. Nina Bang var den første danske kvinde, der blev minister, og en af de første kvinder, der blev valgt ind i Landstinget i 1918. Helga Larsen, Mathilde Hauschultz og Elna Munk var tre af de første fire kvinder, der blev valgt ind i Folketinget i 1918, efter at kvinder havde opnået stemme- og valgret i 1915.

På maleriet ser vi de 30 kvinder sammen, men det er meget forskelligt, hvor engagerede de er i hinanden. Nogle af dem taler sammen på tværs af de partier, de tilhører (fx Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, Ebba Strange fra SF og Nathalie Lind fra Venstre), mens andre står lidt udenfor samtalen og ikke har øjenkontakt med andre (fx Lone Dybkjær, Özlem Cekic og Ingeborg Hansen). En vigtig detalje er, at politikere fra forskellige perioder mødes og taler sammen eller ser på hinanden, selvom mange af dem umuligt kan have mødt hinanden i virkeligheden; fx taler Pia Olsen Dyhr, der er født i 1971, på maleriet med Bodil Koch, der døde i 1972.

Det er også vigtigt at bemærke, at både Færøerne og Grønland er repræsenteret med Marita Petersen, der var Færøernes første kvindelige regeringschef, og Ruth Heilmann, der var Grønlands første kvindelige leder af Landstinget og én af arkitekterne bag den nuværende model for det grønlandske selvstyre.

Maleriet er malet med oliemaling på lærred og måler 2,8 x 4,5 meter. Det er holdt i stærke farver med tydelige kontraster, fx er flere områder af lærredet domineret af en klar gul farve sammen med forskellige nuancer af blåt.

Maleriet er figurativt, og de portrætterede kvinder er nemme at genkende. Dog indeholder billedet også mere abstrakte elementer, fx det syrede mønster i gulvet og de meget afgrænsede og farverige felter af lys og skygge på bordpladerne. Endelig har Mie Mørkeberg placeret vaser på de tre borde i maleriet, og på alle tre vaser er der malet en lysende sol.

Maleriet er malet i en ekspressiv stil, der kan minde om penselstrøgene hos tidligere kunstnere som J. F. Willumsen eller hans store forbillede El Greco. Selv har Mie Mørkeberg peget på den fransk-amerikanske kunstner Nicole Eisenman (f. 1965) og hendes maleri Brooklyn Biergarten II (2008) som en inspirationskilde. Nogle af personerne samt vægpanelerne og de tre borde er desuden malet med en tydelig lys konturstreg. Dette minder om Eisenmans stil og giver en overraskende effekt, hvor dele af maleriet virker mere todimensionelt og tegnet, mens mange af kvindefigurerne virker tredimensionelle og indgår i en mere naturtro sammenhæng med rummet omkring sig.

I 2021 udskrev Folketinget en konkurrence om, hvem der skulle male et portræt af 30 kvindelige politikere, der har eller har haft betydning for det danske folkestyre. Fem kunstnere (Mie Mørkeberg, Peter Martensen, Mathilde Fenger (f. 1977), Maria Wandel (f. 1977) og Anders Moseholm (f. 1959)) var inviteret til at deltage i konkurrencen, som Mie Mørkeberg vandt.

Baggrunden for konkurrencen var et ønske om større diversitet i den historie, som de mange portrætter på Christiansborg er med til at fortælle. Ved indvielsen af Samtalen 1918-2024 den 12. november 2024 lagde Folketingets formand, Søren Gade, vægt på, at Folketinget i dag består af næsten lige så mange kvinder som mænd. Dette har man bare ikke kunnet se, når man gik rundt på Christiansborg, hvor statsministerportrættet af Helle Thorning-Schmidt og formandsportrættet af Pia Kjærsgaard stort set er de eneste andre portrætter af kvinder, der hænger udenfor gruppe- og udvalgsværelserne.

De 30 politikere på maleriet blev udvalgt af en faglig gruppe ledet af historikeren Bo Lidegaard. I udvælgelsen af de 30 kvindelige politikere lagde gruppen især vægt på tre ting:

• At portrættet skulle vise kvindelige politikere fra både nutiden og fortiden, men flest fra nyere tid.
• At de kvindelige politikere skulle repræsentere forskellige partier og holdninger.
• At de portrætterede kvinder skulle være nogen, der havde været den første til noget, fx den første kvindelige minister (Nina Bang), den første kvindelige statsminister (Helle Thorning-Schmidt) eller den første forperson for Folketinget (Pia Kjærsgaard).

I sit arbejde med maleriet har Mie Mørkeberg interviewet næsten alle de nulevende kvinder på maleriet, ligesom hun har også søgt inspiration i arkiver og fotografier. Ved indvielsen af maleriet fortalte Mie Mørkeberg, at mange af personerne på maleriet er blevet malet om flere gange. Hun kalder det "et øjebliksbillede, som aldrig har eksisteret" med henvisning til, at de 30 kvinder umuligt kan have været samlet pga. forskydningen i tid.

Mie Mørkeberg har lagt vægt på, at alle er malet på en måde, hvor de virker lige vigtige for gruppen. Dette understreges i øvrigt også af, at alle figurerne er lige store, uanset om de er placeret i maleriets bag-, mellem- eller forgrund.

Mørkeberg har derudover taget udgangspunkt i, hvordan kvinderne så ud, mens de var aktive i dansk politik. Dermed bliver det også tydeligt, at kvinderne ikke er fra den samme periode af dansk historie: Fx er de første kvindelige folketingsmedlemmer afbildet i lange kjoler, mens de senere politikere er klædt i bukser, og Özlem Cekic har sneakers på som kontrast til de høje hæle og fine sko, vi ellers kan finde på maleriet.

Samtalen 1918-2024 er hængt op overfor Herman Vedels maleri Fra forhandlingerne om grundloven 5. juni 1915. Vedels maleri har hængt på Christiansborg siden 1918 og forestiller de 30 mandlige politikere, der var med til at gennemføre den grundlovsændring, der i 1915 gav kvinderne stemmeret og mulighed for at opstille til folketingsvalg. Man kan derfor se Mie Mørkebergs maleri som en ny samtalepartner til Herman Vedels meget ældre værk.

Titlen på Mie Mørkebergs maleri med årstallet 1918 henviser til det første folketingsvalg, hvor kvinder både havde stemmeret og mulighed for at stille op. Frem til grundlovsændringen i 1915 var kvinder i praksis udelukket fra politik og kunne kun indirekte deltage i demokratiet gennem fx fagforeninger og NGO'er som Dansk Kvindesamfund. Man kan derfor sige, at en ny politisk samtale begyndte i 1918 – en samtale, hvor både mænd og kvinder kunne være med.

Maleriets titel kan også henvise til dets placering i Samtaleværelset, hvis navn i sig selv peger på dét at føre en samtale. Samtaleværelset blev opført som en slags læsesal for folketingets medlemmer og stod færdigt omkring folketingsvalget i 1918. Det bruges i dag til officielle begivenheder som besøg fra udenlandske statsledere, receptioner og andre fejringer. Det er indrettet med bløde møbler, som en formel stue.

Hvor Vedels maleri forestiller 30 mandlige politikere klædt i sorte jakkesæt og hvide skjorter, er Mie Mørkebergs portræt af de 30 kvindelige politikere meget farverigt. Dette blev også bemærket af mange ved indvielsen af maleriet og ved udvælgelsen af Mie Mørkeberg som den kunstner, der skulle løse opgaven. Med de mange farver bliver det tydeligt, at kvindernes adgang til dansk politik blev begyndelsen på en ny tid – næsten som dengang, man gik fra sort-hvid til farve-TV. Samtidig kan man opfatte de mange farver og forskelle i tøjstil (fx kontrasten mellem Marita Petersens højhælede sko og Özlem Cekic' sneakers) som et udtryk for større mangfoldighed generelt.

I Mie Mørkebergs maleri finder vi også nogle detaljer, der adskiller det meget markant fra Herman Vedels maleri: I Vedels maleri står og sidder de 30 mandlige politikere i et meget formelt og diskret rum, hvis eneste markante farve er den røde dug på bordet. I Mørkebergs maleri er rummet uroligt, og gulvet minder nærmest om et psykedelisk hav, der flyder sammen med Helga Larsens kjole.

Derudover er vaserne på bordene meget iøjnefaldende med de store sole på. I Mørkebergs øvrige værker møder vi også urolige, surrealistiske rum, hvor alt kan ske (fx i udstillingerne Vakuum 2014 eller Den Glemte Have 2014-2015). Vi kender desuden den store lysende sol fra flere af Mørkebergs andre malerier, bl.a. hendes udsmykning til Mercantec i Viborg (The Orange Dream 2022). På den måde er Mørkeberg også selv til stede i Samtalen 1918-2024, og hendes maleri repræsenterer dermed også en samtale mellem politikerne og kunsten – en samtale, der har fundet sted på Christiansborg gennem hele Folketingets historie, hvor tidligere statsministre fx har valgt en bestemt kunstner til at male deres portræt.

Ud over Vedel og Mørkebergs malerier rummer Samtaleværelset fire andre malerier, der også kun forestiller mænd, nemlig Constantin Hansens fjerde skitse til Den grundlovgivende forsamling (1869-1894) og hans portræt af D. G. Monrad (1846), Johannes Nielsens (1890-1965) Grundlovskommissionen af 1946 (1954) og Elisabeth Jerichau Baumanns portræt af Orla Lehmann (1848). Derudover står to mindevaser af Emma Kongsbøll (1880-1944) med motiver fra Genforeningen i 1920 i Samtaleværelset.

Samtaleværelset er dermed et rum, hvor Danmarks historie bliver fortalt. Derfor er Mørkebergs maleri en tilføjelse til historien, hvor kvinderne og deres betydning for dansk politik er fremhævet.

• Mie Mørkeberg
• Folketinget
• Herman Vedel
• Bo Lidegaard

• Pressemeddelelse om indvielsen af maleriet
• Begrundelse for valg af Mie Mørkeberg til opgaven
• Kunsten i Samtaleværelset
• Dokumentar om maleriet og dets tilblivelse