Poul Nyrup Rasmussen

Poul Nyrup Rasmussen voksede op i Esbjerg som søn af en arbejdsmand. Efter studentereksamen i 1962 læste han økonomi ved Københavns Universitet. Samtidig var han aktiv i den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, og da han i 1971 blev cand.polit., blev han ansat i LO som økonom, fra 1980 som cheføkonom.

Poul Nyrup Rasmussen arbejdede her bl.a. sammen med Mogens Lykketoft og leverede en række økonomisk-politiske reformforslag til Socialdemokratiet. I perioden 1986-1988 var han direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Da Svend Auken i 1987 overtog formandsposten i Socialdemokratiet, valgtes Poul Nyrup Rasmussen som næstformand. Han blev medlem af Folketinget i 1988, var 1988-1992 formand for Erhvervsudvalget og blev på kort tid en populær skikkelse i partiet, ligesom han mødte tillid blandt de borgerlige.

Mange socialdemokrater var frustrerede over den lange tid i opposition, og trods stor fremgang ved valget i 1990 så mange Poul Nyrup Rasmussen som en mere realistisk statsministerkandidat end partiets formand. På den baggrund stillede han ved en ekstraordinær partikongres i april 1992 op til et kampvalg om formandsposten mod Svend Auken og vandt.

Efter Schlüter-regeringens afgang i januar 1993 dannede Poul Nyrup Rasmussen regering sammen med midterpartierne Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti.

Kernen i Poul Nyrup Rasmussens politik var en offensiv indsats for vækst og beskæftigelse, en politik, han ligeledes gerne så gennemført i EU-regi for at forbedre de europæiske velfærdssamfund. Han styrkede Statsministeriet og gik mere i detaljen end sine forgængere. Selvom han mødte kritik for sin håndtering af forskellige sager og i de første år for manglende klarhed, når han optrådte i medierne, fremstod Nyrup Rasmussen hurtigt som den ubestridte leder af regeringssamarbejdet med midterpartierne.

Det parlamentariske grundlag skrumpede ind, da Socialdemokratiet gik tilbage og Kristeligt Folkeparti gled ud af Folketinget ved valget i september 1994, og i december 1996 valgte CD at udtræde af regeringen. Før valget i marts 1998 pegede mange meningsmålinger på en borgerlig regering. Socialdemokratiet gik imidlertid frem med et mandat, og med støtte fra et færøsk mandat kunne Nyrup Rasmussen atter danne regering sammen med Det Radikale Venstre.

Poul Nyrup Rasmussens regering kunne fremvise en række positive resultater med en lav arbejdsløshed og overskud på de offentlige regnskaber som de vigtigste. Derimod skabte temaer som indvandring, efterløn, velfærdsstatens fremtid og retspolitik alvorlige problemer for regeringen.

Disse problemer forblev uløste, bl.a. som følge af uenighed i partiet og en ledelsesstil, der idelig skabte konflikter. Ved folketingsvalget i november 2001 fik Socialdemokratiet det dårligste valg siden 1973 og blev reduceret til det næststørste parti efter Venstre.

Tabet af regeringsmagten og Poul Nyrup Rasmussens mislykkede bestræbelser for at forny partiets politik med henblik på igen at kunne erobre regeringsmagten blev mødt med stigende intern kritik. Nyrup Rasmussen trak sig som partiets formand i 2002. Han blev efterfulgt af Mogens Lykketoft. I 2004 forlod han Folketinget, da han blev valgt til Europa-Parlamentet med et stort personligt stemmetal. Efterfølgende blev han formand for De Europæiske Socialdemokrater, en post, han bestred til 2011. Han genopstillede ikke ved valget til Europa-Parlamentet i 2009.

Poul Nyrup Rasmussen har udgivet sine erindringer i to bind: Rødder. Erindringer 1943-1962 (2003) og Vokseværk. Erindringer 1963-93 (2005).

• Socialdemokratiet
• Folketinget
• statsministre i Danmark

• Se Poul Nyrup Rasmussens taler hos Danske Taler