Lizette Risgaard er en forhenværende dansk fagforeningsleder, der i 2018 blev valgt som den første formand for FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation). Hun gik af som formand i april 2023.
FH er en sammenlægning af de to tidligere hovedorganisationer LO, (Landsorganisationen i Danmark), og FTF, (der frem til 2006 hed Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd). I november 2022 blev Lizette Risgaard genvalgt som FH-formand for kongresperioden frem til 2026.
Lizette Risgaards oprindelige uddannelse som handels- og kontorfunktionær er senere suppleret med merkonomkurser, projektlederuddannelse og en lederuddannelse, Master of Public Administration (MPA).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.