L'EASY, dansk virksomhed, stiftet 1985 af Niels Thorborg (f. 1964) under navnet VaskRent Vaskemaskine-udlejning. L'EASY fik sit nuværende navn 1992 og blev i 2010 en del af 3C Groups, som i dag omfatter fire forretningsområder: 3C Retail, 3C Industri, 3C Ejendomme og 3C Odense. L'EASY indgår i 3C Retail.
Virksomhedens kerneprodukt var i starten koncentreret om udlejning af langvarige forbrugsgoder som hårde hvidevarer, tv og computere. Senere kom forbrugslån og lånefinansieret køb af forbrugsvarer til.
I maj 2005 opkøbte L’EASY konkurrenten Thorn Nordics daværende danske datterselskab D:E:R. I november 2006 blev Thorn-selskaberne i Norge og Sverige overtaget.
I dag er L'EASY's primære ydelse lånefinansiering af forbrugsvarer samt rene forbrugslån.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.