Faktaboks

Graciliano Ramos

Graciliano Ramos de Oliveira

Født
27. oktober 1892, Quebrangulo, Alagoas, Brasilien
Død
20. marts 1953, Rio de Janeiro, Rio de Janeiro, Brasilien

Graciliano Ramos var en brasiliansk forfatter, hvis roman Vidas secas fra 1938 (Tørken, 1986) siden har fået status af moderne klassiker.

Gracilano Ramos placeres i den nordøstbrasilianske regionalisme (1930-generationen). Allerede fra hans første roman, Caetés (1933) koncentreres opmærksomheden dog om den psykologiske analyse.

Hans markant individuelle og skarptskårne stil slår igennem i São Bernardo (1934), hvis bærende motiv er jeg-fortællerens altødelæggende jalousi i en ramme af social opstigen og fald. Ramos selv så Angústia (1936, 'Angst') som den bog, der lå ham nærmest, men som ikke blev ganske det, han ville. Til gengæld giver de gribende tableauer i Vidas secas (1938, Tørken, 1986) dette værk status af moderne klassiker.

Et politisk betinget fængselsophold uden dom gav anledning til Memórias do cárcere ('Fængselserindringer'), udgivet posthumt 1953.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig