Den industrielle måde at producere på opstod i 1700-tallets England. Derfra har den siden bredt sig til hele kloden. Undervejs har industrialiseringen forandret den måde vi arbejder, lever og tænker på. I dette tema sætter vi fokus på industrihistorien og på industrialiseringens konsekvenser.
Temaet samler artikler om emnet fra både lex.dk og fra danmarkshistorien.dk.
Læs om de lange linjer i industriens historie, fra 1700-tallet til i dag, og om de industrielle revolutioner.
Industriens historie
Industrialisering betyder, at den industrielle måde at producere på får stigende og væsentlig betydning for et samfund. Industriel produktion er kendetegnet ved brug af maskiner og mekanisk kraft, ved samling af produktionen i større enheder, og for nogle brancher også masseproduktion af ensartede produkter i stor skala.
Den industrielle revolution havde sit udgangspunkt i Storbritannien fra midten af 1700-tallet. Herfra spredte industrien sig efterhånden til resten af verden.
Den anden industrielle revolution er betegnelsen for et opsving i industrialiseringen, baseret på nye teknologier, som fandt sted fra omkring 1870.
En fabrik består af en eller flere industribygninger, hvor mange arbejdere er samlet, og hvor der produceres ved hjælp af maskiner og mekanisk kraft.
Industribyggeri er en samlebetegnelse for bygninger, hvori der produceres varer i større skala. Betegnelsen dækker over mange forskellige bygnings- og anlægstyper.
Et samlebånd fører komponenter o.l. fra ét arbejdssted eller en anden. Samlebåndet introduceredes og anvendtes første gang 1913 af Henry Ford i bilindustriens tidlige periode.
En industrirobot kan udføre industrielle arbejdsoperationer på en forud programmeret måde. Udviklingen af industrirobotter begyndte i 1960'erne i USA.
Teknologi er også en del af historien - med stor betydning for mennesker, kultur og samfund.
Dampmaskinen omdanner fossile brændsler til energi. Den blev en central kraftkilde i løbet af den industrielle revolution.
Stål er et stærkt materiale, som bruges på utallige måder i industriens maskiner, produkter og infrastruktur.
Forbrændingsmotor var en væsentlig del af grundlaget for den anden industrielle revolution.
Internettet er en central del af den informationsteknologi, som binder det moderne industrisamfund sammen.
Scientific Management, også kendt som 'taylorisme', er en ledelsesfilosofi, og en metode til at effektivisere optimere arbejdsprocesser. Men også en filosofi om, at ethvert arbejde kan måles og optimeres.
Fordisme er en betegnelse for industriel masseproduktion af ensartede produkter i store serier. Men også en social utopi om et samfund, baseret på masseproduktion- og forbrug.
Lean Produktion er en metode til at organisere produktion, så den bliver mere effektiv ved at reducere spild og fokusere på det, som kunderne værdsætter mest.
Industrielt demokrati er en samlebetegnelse for initiativer, som skal give de ansatte medbestemmelse i virksomhederne og på deres arbejdsplads.
Sammenlignet med flere af vore nabolande, kom industrien relativt langsomt og sent til Danmark. Men særligt i sidste halvdel af 1800-tallet tog industrialiseringen fart, indtil den kulminerede midt i 1900-tallet. Danmark var blevet et industriland.
I sommeren 1888 åbnede Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København. Udstillingen trak langt over én million gæster til fra nær og fjern. Industrisamfundet – og med det forbrugersamfundet – var stærkt på vej.
Langt størstedelen af de mange arbejdere, ingeniører og ledere, som har udviklet og fremstillet industriens produkter, er anonyme. Enkelte er gået over i historien, som grundlæggere af store virksomheder, eller som ledere i arbejderbevægelsen. Her viser vi nogle få. Du kan læse om mange flere i lex.dk under "Erhvervshistorie - biografier" eller "Fagforenings- og arbejdsgiverfolk".
En arbejder er en person, der udfører lønnet arbejde for andre og ikke selv ejer sine produktionsmidler.
En ingeniør er uddannet til at udføre teknisk udvikling, løse opgaver og gennemføre projekter inden for bl.a. industrien.
En entreprenør er en innovativ og kreativ person, en iværksætter. Fx. som skaber af en industrivirksomhed.
Læs mere om fremtrædende erhvervsfolk fra Danmark og internationalt.
Læs mere om ledere fra fagbevægelsen og industriens organisationer.
Dansk finans- og industrimand. Tietgen tog initiativ til flere virksomheder, der blev af central betydning for landet.
Brygger, iværksætter, politiker og mæcen. J.C. Jacobsen grundlagde af bryggeriet Carlsberg.
Forkæmper for arbejderkvindernes rettigheder. Første formand for Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark.
Dansk fabrikant, ingeniør og grundlægger af Danfoss-koncernen.
Maskinarbejder og faglig leder. Markant formand for fagforbundet Dansk Metal.
På danmarkshistorien.dk kan du finde en stor mængde kilder til industrihistorien, og til Danmark som industrisamfund
Fra den spæde begyndelse i 1700-tallets England har industrien efterhånden bredt sig til, og sat sit præg på hele kloden.
Globalisering er den dynamiske udveksling af kapital, varer, ideer, information og mennesker hen over landegrænser og kontinenter. Med globalisering følger stadig mere vidtgående gensidig afhængighed lande og folk imellem.
Marshallplanen var et amerikansk hjælpeprogram til lande i Europa efter Anden Verdenskrig. Målet var at støtte landenes økonomiske og industrielle genopbygning. Men også at forhindre kommunistisk indflydelse.
Afhængighedsteori er teorien om, at udviklingslandene er fattige og underudviklede, fordi de udbyttes og undertrykkes af industrilandene. Ifølge teorien er ulandenes hovedproblem deres afhængighed af ilandene.
Siden den industrielle revolution har det globale energiforbrug været stigende. Energien stammer især fra fossile brændsler. Det er hovedårsagen til de menneskeskabte klimaforandringer.
Eksempler på virksomheder, som har været en markant del af industrihistorien. Du kan finde mange flere på lex.dk ved at klikke på linket til "Andre virksomheder".
Tysk industrikoncern der i 1999 fusionerede med Thyssenkoncernen til ThyssenKrupp AG. Koncernen omfattede interesser inden for kul- og jernminer, højovne og stålværker, motor-, maskin-, skibs- og brobygning samt produktion af våben og jernbanemateriel.
Amerikansk industriforetagende med hovedsæde i Detroit. Pioner indenfor massefremstilling af biler.
Tysk storkoncern, der dannedes i 1925 ved sammenslutning af en række fabrikker inden for kemisk, farmaceutisk, fotografisk og kosmetisk industri under ledelse af kemikeren og industrimanden Carl Duisberg.
Hollandsk elektronikkoncern, stiftet i 1891 som Philips' Gloeilampenfabrieken. Storproducent af forbrugerelektronik.
Japans største industrikoncern og en af verdens største verdens største bilproducenter.
Multinational teleudstyrskoncern med hovedsæde i Finland. I sin nuværende form blev selskabet dannet i 1966 ved sammenlægning af tre virksomheder inden for henholdsvis papir-, gummi og kabelindustri.
Amerikansk softwarefirma. Fik sit gennembrud som leverandør af styresystemer og kontor-programmer til personlige computere.
Læs mere om danske og internationale industrivirksomheder
Industrisamfund er en betegnelse for de samfund, som er blevet formet økonomisk, politisk og mentalt af industrialiseringen.
Også tiden har en historie. Og den historie er nært forbundet med industrisamfundet og dets behov.
Fra 1950'erne fik den travle husmor et nyt tilbud: Selvbetjeningsbutikken, hvor hun selv tog varerne ned fra hylderne.
I efterkrigstiden fik de unge ordet 'teenager' knyttet til sig af medierne og blev i stigende grad set som en forbrugergruppe.
Fra 1960'erne voksede de erhverv, som leverede service og tjenesteydelser. En ny type industrisamfund, servicesamfundet, var på vej.
Kunstindustri er et begreb, som opstod i midten af 1800-tallet. Det dækker bl.a. over et ønske om at forbedre formgivningen af industriens produkter.
Den trykte bog var det første massemedie. I løbet af 1800-tallet vandt aviser og blade frem. Siden omkring 1900 er de elektroniske massemedier blevet stadigt mere dominerende.
Industrialiseringen har ført til digitalisering: en teknologi, som gør det muligt at gemme, bearbejde og udbrede information i store mængder.
Fremskridtstro er en mentalitet, som udviklede sig parrallet med industrialiseringen. Den består i en tiltro til fremskridtet og en stadig bedre tilværelse.
Modernisme er det fælles navn på en række kunstneriske retninger, som fra begyndelsen af 1900-tallet gjorde op med traditioner og dyrkede det moderne.
Futurisme er en kunstretning, der på grænseoverskridende vis dyrker farten, teknikkens udvikling og industrisamfundets dynamik.
Kapitalisme er et samfundsøkonomisk system, der er baseret på privat ejendomsret og markedsøkonomi.
Liberalisme er en politisk ideologi, der hviler på et individualistisk menneske- og samfundssyn. Hovedtanken i det individualistiske menneskesyn er, at det enkelte menneske har en række naturlige rettigheder, fx retten til liv, frihed og ejendom, som det bl.a.
Socialisme er en politisk ideologi, som har solidaritet, lighed og fællesskab som centrale værdier. Socialismen opstod i det tidlige 1800-tal, og kan idéhistorisk betragtes som en reaktion på to andre politiske ideologier: liberalismen og konservatismen.
Arbejderbevægelse er den samlende betegnelse for organisationer og bevægelser, som har til formål at fremme arbejderklassens sociale, politiske og kulturelle interesser. Til arbejderbevægelsen hører især fagforeninger, partier, kooperativer og kulturelle organisationer.
Arbejdsgiverforeninger, arbejdsgiverorganisationer, foreninger, der varetager medlemmernes fælles interesse med hensyn til den frieste og billigst mulige adgang til ansættelse, beskæftigelse og afskedigelse af lønmodtagere.
Arbejderkooperative virksomheder opstod i Danmark omkring 1860’erne. De arbejderkooperative virksomheder blev betragtet som den tredje streng i Arbejderbevægelsen og talte både bagerier, bryggerier, brugsforeninger, samt håndværks-og entreprenørvirksomheder.
Fremstilling af produkter med håndkraft. Gik forud for industrien, men fortsatte også sideløbende med den.
En produktionsform, hvor mange arbejdere er samlet som i en fabrik, men arbejder med håndværksmæssige metoder og teknologi. Danner en overgang mellem håndværk og fabriksindustri, især i en række vesteuropæiske lande i 1600- og 1700-tallet.
En måde at organisere arbejde og produktion, som gik forud for industrien.
Postindustrielt, dvs. efter det industrielle, er et begreb, som bruges til at karakterisere samfund, hvor den klassiske industri er vigende, til fordel for serviceindustri. Begrebet er omdiskuteret.
Samfund, hvor bearbejdning og udbredelse af information spiller en afgørende rolle.
