en

Dansk

Mængdetal på dansk
0	1	2	3	4	5	6	7	8	9
10	11	12	13	14	15	16	17	18	19
20	21	30	40	50	60	70	80	90	100
103	104	106	109	1012	1015	1018	1021	1024	1027

Etymologi

Fra oldnordisk einn.

Udtale

• IPA: (hjælp) /eːˀn/ (mængdetal)
• IPA: (hjælp) /eːˀn/ (artikel)

Mængdetal

en (intetkøn: et).

1. (mængdetal): Mængdetallet der skrives som 1

Beslægtede ord og fraser

• (ordenstal): første
• (symbolet): ettal
• (bestemt form af en): ene

Oversættelser

Afrikaans: een (af) Arabisk: واحد (ar) Aserbajdsjansk: bir (az) Engelsk: one (en) Esperanto: unu (eo) Finsk: yksi (fi) Fransk: un (fr), une (fr) Græsk: ένα (el) Indonesisk: satu (id) Islandsk: einn (is) Italiensk: uno (it) Kinesisk: 一 (zh) (yī (zh)) Kurdisk: yek (ku) hunkøn

Latin: unus (la) Luxembourgsk: eent (lb) Nederlandsk: een (nl), één (nl) Norsk: én (no), ei (no), ett (no) Portugisisk: um (pt) Spansk: uno (es) Oldgræsk: εἷς (grc) Russisk: один (ru) ("ádjiin") Svensk: en (sv), ett (sv) Tyrkisk: bir (tr) Tysk: eins (de) Ungarsk: egy (hu)

Artikel

en (intetkøn: et)

1. angiver noget som ikke er kendt

Oversættelser

Engelsk: a (en), an (en) Fransk: un (fr), une (fr) Norsk: en (no), ei (no) Nynorsk: ei (nn)

Portugisisk: um (pt), uma (pt) Spansk: un (es), una (es) Svensk: en (sv) Tysk: ein (de), eine (de)

Ubestemt pronomen

en (eller én), (intetkøn: et eller ét, bestemt: ene, éne)

1. et eksemplar af noget, som er udeladt men givet af sammenhængen (ubestemt kendeord, indefinite pronomen)

Ubestemte pronominer på dansk
	Nominativ	Genitiv
3. pers. sing.	man, en, et	ens
3. pers. sing.	nogen, noget	nogens, nogets
3. pers. plur.	nogle	nogles

Oversættelser

Engelsk: a (en) Fransk: quelqu’un (fr) Kurdisk: yek (ku) hunkøn

Nederlandsk: iemand (nl) Tysk: ein (de), eine (de)

Kilder

• "en" i Den Danske Ordbog

Afrikaans

Udtale

• IPA: (hjælp) /ɛn/

Konjunktion

en

1. og

Kilder

• „en“ i Online Afrikaans Dansk Ordbog

Esperanto

Præposition

en

1. i

Fransk

Etymologi

• Præposition: Fra latin in.
• Adverbie: Fra latin inde.

Præposition

en

1. i, til, på

Adverbium

en

1. deraf
2. derfra

Udtale

• IPA: /ɑ̃/

• Fransk
  (fil)

Nederlandsk

Udtale

• Audio
  (fil)

• IPA: (hjælp) /ɛn/

Konjunktion

en

1. og

Kilder

• „en“ i vanDale woordenboek

Norsk

Udtale

• IPA: (hjælp) /eːn/

Mængdetal

en hankøn (hunkøn: ei, intetkøn: eit)

1. (mængdetal): en
   • ordenstal: første

Kilder

• «en» i Nynorskordboka og Bokmålsordboka

Svensk

Udtale

• IPA: (hjælp) /ɛnː/
• IPA: (hjælp) /eːn/ (nåletræ)

Adverbium

en

1. omkring

   för en femton år sedan

Artikel

en

1. en

Mængdetal

en fælleskøn (intetkøn: ett)

1. (mængdetal): en
   • ordenstal: första

Beslægtede ord og fraser

ena enahanda enaktare enande enare enarmad enarmslyft enarådande enas enastående enbarnsfamilj enbart enbo enbyggare enbäddsrum encellig endagskonferens endagsstrejk endera endimensionell endräkt endräktig eneggad enfald enfaldig enfaldighet enfamiljshus enfamiljsvilla enfas enfasig enfilig enformig enformighet enfrågeparti enfröig

enfärgad enfödd enföräldersfamilj engifte engradig engångs- enhandsräddning enhet enhetlig enhetlighet enhjuling enhjärtbladig enhällig enhänt enhörning enig enighet ening enkammarriksdag enkammarsystem enkilosburk enklang enkornsfrö enkrona enkönad enlighet enligt enlitersflaska enlitersförpackning enläkarstation enmans enmastad enmastare enmotorig enpartiregering enpartistat enpartisystem

enpartivälde enpersonshushåll enplans enplanshus enplansvilla enprocentig enpucklig enradig enrum enrummare enrummig enrums enrumslägenhet enrådig enrådighet ens ensa ensak ensam ensamhet ensamt ensartad ense ensidig ensidighet ensiffrig enskifte enskild enskildhet enslig enslighet ensling enspaltig enspråkig enspråkighet enspårig enstaka

enstavig enstavighet enstensmur enstjärnig enstrofig ensträngad enstämmig enstämmighet enständig enstörig enstörighet enstöring ental entimmesparkering entonig entonighet entonnare enträgen entums entumsbräda entydig entydighet entypsbåt envar enveten envetenhet envetnas envig envis envisas envishet envåldshärskare envånings envåningshus envägs

envälde enväldig envärd enäggig enäggstvilling enögd enögdhet

Pronomen

en

1. en

Substantiv

en fælleskøn

1. ene (nåletræ, slægten Juniperus)

Beslægtede ord og fraser

enbacke enbuske enbär

ene enebuske enris

enrisrökt enruska entita

Kilder

• „en“ i Lexin