Valgbarhed

Valgbarhed er retten til at opnå valg. Gruppen af valgbare personer er ikke nødvendigvis sammenfaldende med gruppen af personer med valgret.

En død person kan få flest stemmer ved et valg, men en død person er ikke valgbar.

Man skal normalt have en bestemt mindstealder, som kaldes valgbarhedsalderen, for at være valgbar. Valgbarhedsalderen kan være forskellig fra valgretsalderen, det vil sige den alder man skal have for at have valgret. For eksempel var valgbarhedsalderen for de rådgivende provinsialstænderforsamlinger i Danmark, Slesvig og Holsten i 1834 sat til 30 år, mens valgretsalderen var 25. Da Folketinget blev etableret i 1849, var det lige omvendt: Valgbarhedsalderen til Folketinget var fra 1849 til 1915 var 25 år, mens valgretsalderen var 30 år. Da folketingsmedlem Lars Dinesen (født 16. november 1838) blev valgt til Folketinget første gang 7. juni 1864 var han 25 år gammel og havde ikke stemmeret. Første folketingsvalg hvortil Lars Dinesen havde stemmeret, var folketingsvalget 1869. På det tidspunkt havde han allerede siddet i Folketinget i mere en 5 år.

Danmark

I Danmark følger det af Grundlovens § 30, stk. 1, at enhver med valgret til Folketinget som udgangspunkt også er valgbar, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i "almindeligt omdømme" gør personen uværdig til at være medlem af Folketinget. Grundloven præciserer samtidig i § 33, at Folketinget selv afgør gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed. De grundlæggende regler som fastlagt i grundloven har følgende ordlyd:

	§ 30, stk. 1 Valgbar til folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af folketinget. § 33 Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.

Begrebet "almindeligt omdømme" er ikke nærmere defineret i lovgivningen. Afgørende er, at der foreligger en straf, hvilket betyder, at forhold, der kan opfattes som umoralske, men som ikke udløser straf, ikke i sig selv kan føre til tab af valgbarhed eller mandat.

I praksis behandles værdighedsspørgsmålet typisk efter valget som led i Folketingets egen prøvelse af valgenes gyldighed og de valgte medlemmers valgbarhed efter Folketingets forretningsorden, først gennem Udvalget til Prøvelse af Valgene og dernæst ved afgørelse i Folketingssalen. I Grundlovens nuværende periode har Folketinget seks gange truffet beslutning om, at en person var uværdig til at være folketingsmedlem. Et af dem, Mogens Glistrup, blev senere genvalgt og ikke kendt uværdig efter at hans fængselsstraf var udstået. En række folketingsmedlemmer er blevet dømt for forskellige mindre forseelser uden at blive kendt uværdige, eller uden at nogen har rejst en sag om valgbarhed i Folketinget, men en stor del af dem har valgt ikke at genopstille.

Tilsvarende kan et valgt medlem af en kommunalbestyrelse miste mulighed for at bevare sit mandat, hvis vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør personen uværdig. Her træffes afgørelsen ikke af kommunalbestyrelsen selv, men af Valgbarhedsnævnet.

Folketingsmedlemmer, der har mistet sin valgbarhed

Det er i seks tilfælde sket, at et folketingsmedlem har mistet sin valgbarhed, hvoraf to af gangende har omhandlet samme politiker (Glistrup):

#	Navn	Parti	År	Årsag til mistet valgbarhed
1	Thorstein Petersen	Fólkaflokkurin	1957	Petersen, et færøsk medlem af folketinget, mistede sin valgbarhed efter en dom på 40 dages fængsel for at have afgivet vildledende regnskaber for sin bank, Sjóvinnubankin.
2	A.C. Normann	Det Radikale Venstre	1972	Finansminister A.C. Normann mistede sin valgbarhed efter en dom på 30 dages hæfte og frakendelse af kørekortet i to år for uagtsomt manddrab i forbindelse med en trafikulykke.
3	Mogens Glistrup	Fremskridtspartiet	1983	Første gang Glistrup mistede sin valgbarhed var efter en dom på tre års fængsel og en bøde på en million kroner for skattesvig af særlig grov karakter.
4	Mogens Glistrup	Fremskridtspartiet	1984	Anden gang var efter at være blevet genvalgt til Folketinget, mens han sad i fængsel.
5	Hugo Holm	Fremskridtspartiet	1990	Fremskridtsmanden Hugo Holm mistede sin valgbarhed efter en dom på seks måneders fængsel for spirituskørsel, vold, falsk anmeldelse og forsøg på bedrageri.
6	Inger Støjberg	Løsgænger på tidspunktet (fhv. Venstre)	2021	Fhv. udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg blev erklæret uværdig til at sidde i Folketinget efter Rigsretten idømte hende 60 dages ubetinget fængsel for ulovlig instruks om adskillelse af asylpar.

Kilder

Spire Denne valgsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.