Seismologi
 | Denne artikel behøver tilretning af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil. (november 2025) |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Del af en serie om |
| Pladetektonik |
|---|
 |
| Geofysik |
|
| Geografiske områder |
Seismologi (gr. seismos, (jord-) skælv) er læren om jordskælv. En seismolog er en specialist i denne videnskab.
Seismologiens teoretiske indsigt bruges til aktiviteter som seismik (seismologisk undersøgelse af undergrunden, blandt andet for at finde olie&naturgas og geotermisk energi,[1] og desuden seismografi, som indebærer at fastslå bjergarters eller hele jordens lagvise geologiske opdeling ned over i dybet ved hjælp af seismiske bølger, som spredes i dybet og opfanges andre steder på kloden.
Forståelsen af Jordens indre udviklede sig for alvor, da man begyndte at måle forsinkelse i måden, som jordskælvstryk forplantede sig til ulige steder på kloden. Den tyske seismolog Beno Gutenberg brugte i 1913 denne metode for at anslå den indre, faste kernes diameter. Den kroatiske seismolog Andrija Mohorovicic studerede et kraftig jordskælv i 1909, og opdagede en grænse (kaldet "Moho") mellem jordskorpen og den dybere kappe.[2] Snart indså forskere, at Jorden bestod af en fast kerne i midten, en flydende kappe af smeltet lava, og jordskorpen. Den danske seismolog Inge Lehmann opdagede i 1936, at kernen af jern og nikkel var fast inderst, og flydende yderst i laget under kappen. Det er også fastslået, at overgangen fra lithosfære til kappe liggende på 440 kms dybde, og overgangen til indre kappe på 670 kms dybde, markerer faseovergange i silikater, som vokser bølgebevægelsernes fart betydelig, hvilket skaber referencedybder for en detaljeret kortlægning af kappen ved hjælp af seismografiske apparater. Bølgehastigheden påvirkes også af temperaturafvigelser således, at man kan påvise lavastrømme seismologisk.[2] I Danmark er det bl.a Institut for Geoscience (Aarhus Universitet) og GEUS der forsker i emnet, og Sorgenfrei-Tornquistzonen er det mest aktive område.[3][4][5]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Nu får Aarhus varme fra undergrunden". www.installator.dk. 3. november 2025.
- 1 2 Ivar B Ramberg (red), Landet blir til – Norges geologi, Norsk Geologisk Forening 2006, utg 2007, side 25.
- ↑ "Sådan måler man jordskælv i dag". videnskab.dk. 4. marts 2022.
- ↑ "3 fakta, der er værd at kende om jordskælv i Danmark". videnskab.dk. 20. maj 2026.
- ↑ "Den dynamiske jord. Lokalisering af jordskælv" (PDF). GEUS. s. 10.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Se også
[redigér | rediger kildetekst] | Søsterprojekter med yderligere information: |
