Orangeri
Et orangeri (fransk: orangerie) er et rum eller en særskilt bygning, der historisk blev anvendt til at beskytte appelsintræer og andre frostfølsomme frugttræer om vinteren. Det kan betragtes som en stor form for drivhus eller vinterhave.[1] I moderne sprogbrug kan et orangeri enten betegne et drivhus eller en vinterhave til frugttræer eller en tilsvarende bygning med andre formål.
_August_2010.jpg)
Orangeriet udvidede rækken af træagtige planter, der kunne dyrkes, og forlængede deres vækstsæson ved at tilbyde bedre beskyttelse end den varme, som tidligere blev udnyttet fra en muret frugtmur.[2] I løbet af 1600-tallet ankom frugttræer som appelsin-, granatæble- og banantræer i store mængder til Europas havne. Da disse planter ikke var tilpasset de hårde europæiske vintre, blev orangerier opfundet for at beskytte og bevare dem. De høje omkostninger ved glas gjorde orangerier til et statussymbol, der signalerede rigdom og luksus. Efterhånden som teknologien udviklede sig, blev orangerier mindre et sted til overvintring af planter og mere et klassisk arkitektonisk element, der forskønnede herregårde og slotshaver.[3]
Orangeriet har sin oprindelse i den italienske renæssances haver, hvor glasfremstillingsteknologien gjorde det muligt at producere større flader af klart glas. I Nordeuropa gik hollænderne forrest i udviklingen af store glasvinduer til orangerier, selv om illustrationer i hollandske håndbøger stadig viser bygninger med massive tage, enten bjælkekonstruktioner eller hvælvinger, samt opvarmning med kakkelovne frem for åbne ildsteder.[4] Dette førte hurtigt til, at orangerier blev et statussymbol blandt de velhavende. Det glaserede tag, som gav sollys til planter, der ikke gik i vinterdvale, blev først almindeligt i begyndelsen af 1800-tallet. Orangeriet ved Dyrham Park i Gloucestershire blev oprindeligt opført omkring 1702 med skifertag,[5] men fik omkring hundrede år senere et glastag, efter at Humphry Repton havde bemærket, at bygningen var for mørk. Selv om den var opført til appelsintræer, omtales den i dag blot som "drivhuset".[6]
Orangerie fra 1617 (nu Musée de l'Orangerie) ved Palais du Louvre inspirerede en række efterligninger, som kulminerede i Europas største orangeri, Versailles Orangerie. Det blev tegnet af Jules Hardouin-Mansart til Ludvig XIV's 3.000 appelsintræer ved Château de Versailles. Med sine mål på 155 x 3 m blev det først overgået med udviklingen af de moderne drivhuse i 1840'erne og blev snart overskygget af Joseph Paxtons glasarkitektur, herunder det berømte Crystal Palace fra 1851. Hans "store vinterhave" ved Chatsworth House var et orangeri og drivhus af monumentale dimensioner.[7]
Orangeriet var imidlertid ikke blot et drivhus, men også et symbol på prestige og velstand og et vigtigt haveelement på linje med et lysthus, en folly eller et "græsk tempel". Ejerne førte ofte deres gæster gennem orangeriet som led i rundvisningen i haven, så de kunne beundre både de eksotiske frugter og den imponerende arkitektur. Mange orangerier rummede desuden springvand, grotter og opholdsrum til selskabelighed i dårligt vejr.
Orangerier i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]
Ved Rosenborg i Danmark fandtes et orangeri bygget under Christian 5. Det omdannedes 1875 til kaserne for livgarden, og det franske anlæg foran blev samtidig omdannet til eksercerplads.
Eksempler på klassiske orangerier, der stadig eksisterer, er Prinsgemalens Orangeri ved Fredensborg Slot og Brøndsalen på Frederiksberg. Desuden findes et privat orangeri på Bornholm mellem Listed og Bølshavn og ved Teglkås på østkysten.
Orangeriet på Gisselfeld kaldes Paradehuset,og blev opført i 1879 af J.D. Herholdt. Det blev restaureret i 2000'erne, og modtog Europa Nostra-prisen.[8]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Gervase Markham, i The Whole Art of Husbandry (London 1631), anbefaler også beskyttelse af andre følsomme frugttræer – »Orange, Lemon, Pomegranate, Cynamon, Olive, Almond« – i »some low vaulted gallerie adjoining upon the Garden«.
- ↑ Billie S. Britz, "Environmental Provisions for Plants in Seventeenth-Century Northern Europe", The Journal of the Society of Architectural Historians 33.2 (maj 1974), s. 133–144, især s. 133.
- ↑ "The History of the orangery". Westbury Garden Rooms (britisk engelsk). 2014-03-20. Hentet 2022-04-18.
- ↑ Britz 1974, s. 134 ff.
- ↑ Dets søjlebårne ydre knytter det til hovedbygningens arkitektur, et karakteristisk træk ved orangerier, men ikke ved deres moderne efterkommere, drivhusene.
- ↑ Graham Stuart Thomas, "Orangeries in the National Trust", Quarterly Newsletter of the Garden History Society, 1967, s. 25.
- ↑ The Great Conservatory at Chatsworth. Conservatoryheritage.org. Hentet 10/6-2026
- ↑ Paradehuset. sydsjaellandmoen.dk. Hentet 10/6-2026
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst] |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |