Spring til indhold

Merete Amdisen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Merete Amdisen
Personlig information
Født26. marts 1972 (54 år) Rediger på Wikidata
Høje-Taastrup Kommune, Danmark Rediger på Wikidata
Politisk partiSocialdemokratiet Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseLærer, politiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Merete Amdisen (født 26. marts 1972[1] i Høje-Taastrup)[2] er en dansk folkeskolelærer og kommunalpolitiker, der siden 1. januar 2022 har været borgmester i Ishøj Kommune, valgt for Socialdemokratiet.[3]

Merete Amdisen blev uddannet folkeskolelærer fra Blaagaard Seminarium i 1997[2]{[1] og arbejdede frem til hun blev borgmester med specialundervisning af børn og unge med ADHD og autisme.[4]

Hun blev medlem af Ishøj Byråd for Socialdemokratiet ved kommunalvalget 2005[4] og blev partiets gruppeformand i 2011.[5] Den post mistede hun i december 2019, da der opstod uro i den socialdemokratiske gruppe. Merete Amdisen fortalte kort efter, at hun ville stille op mod Ole Bjørstorp, når Socialdemokratiet skulle vælge borgmesterkandidat til valget i 2021. Der blev afholdt en urafstemning, som gav Amdisen 206 stemmer mod Bjørstorps 96.[5]

Bjørstorp meddelte derefter, at han sammen med to andre hidtidige socialdemokrater i byrådet meldte sig ud for at danne Ishøjlisten. Listen fik tre mandater ved kommunalvalget 2021, men det lykkedes ikke Bjørstorp at blive borgmester igen. Ny borgmester blev i stedet Merete Amdisen, der indgik en konstituering med Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten.[5] Ishøjlisten samt en anden lokalliste stod udenfor aftalen.

  1. 1 2 "Merete Amdisen". Kristeligt Dagblad. 20. januar 2022. Hentet 14. august 2022.
  2. 1 2 "Merete Amdisens visitkort". Altinget. Hentet 9. november 2025.
  3. "Ishøj har fået sin første kvindelige borgmester". Ishøj Kommunes hjemmeside. Hentet 14. august 2022.
  4. 1 2 "Merete Amdisen". Forside. Hentet 9. november 2025.
  5. 1 2 3 Trap Danmark; Ekeroth, Tom; Vendelbo, Allan (23. oktober 2025). "Ishøj Kommune". Lex. Hentet 9. november 2025.
Spire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.