Lystfiskeri
 | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2026) |
Lystfiskeri (eller sportsfiskeri) er en form for fiskeri, der udøves som rekreativ aktivitet, hobby eller sport i fritiden. Modsat erhvervsfiskeri og fritidsfiskeri foregår lystfiskeri udelukkende med aktive håndredskaber – primært fiskestang, fiskehjul og line forsynet med en eller flere fiskekroge. Formålet er selve oplevelsen, rekreationen og eventuelt at fange fisk til eget køkken; salg af fangsten er ikke tilladt.
Lystfiskeri er en af de mest populære udendørsaktiviteter i Danmark og på verdensplan, og det udgør fundamentet for en betydelig grej- og turismeindustri.
Hovedtyper af lystfiskeri
[redigér | rediger kildetekst]Lystfiskeri i Danmark opdeles traditionelt efter det miljø, fiskeriet foregår i, hvilket stiller forskellige krav til udstyr og taktik:
Kystfiskeri
[redigér | rediger kildetekst]Kystfiskeri foregår fra strandbredden, molebyggerier eller ved vadning i det lave kystvand (ofte i waders). Danmark har med sine over 8.700 kilometer varieret kystlinje ideelle betingelser for kystfiskeri. Den primære fiskeart for de fleste danske kystfiskere er havørreden, men der fiskes også intensivt efter hornfisk (særligt i maj måned), fladfisk, havbars og makrel.
Å- og søfiskeri
[redigér | rediger kildetekst]Ferskvandsfiskeriet i de danske åer og søer er ofte baseret på foreningsbasseret leje af fiskeretten.
- I de store vest- og sønderjyske åsystemer (f.eks. Skjern Å, Storå og Varde Å) findes et internationalt anerkendt fiskeri efter laks og havørred. I de østdanske åer er det især bækørred og havørred, der søges.
- I søerne er fiskeriet primært målrettet rovfisk som gedde, sandart og aborre, eller fredfisk (karpefisk) som karpe, suder, karusse, brasen, rudskalle og gråskalle.
Havfiskeri og småbådsfiskeri
[redigér | rediger kildetekst]Havfiskeri foregår på åbent hav, enten fra private småbåde eller fra større, kommercielle turbåde (ofte gamle træskibe). Klassiske destinationer i Danmark tæller Det Gule Rev i Nordsøen samt dybe render i Øresund og Langelandsbælt. Her fiskes der i reglen efter torsk, sej (mørksej), lange, kuller og store fladfisk på dybere vand.
Put and Take
[redigér | rediger kildetekst]Put and Take er privatejeede søer, hvor der mod betaling (typisk på timebasis) kan fiskes efter udsatte fisk. Det drejer sig oftest om dambrugsopdrættede regnbueørreder, guldørreder og kildeørreder. Denne form for fiskeri er lettilgængelig og populær blandt børnefamilier og begyndere.
Metoder og teknikker
[redigér | rediger kildetekst]De lystfiskermæssige metoder kan overordnet opdeles i tre hovedkategorier baseret på, hvilket endegrej der anvendes:
Spinnefiskeri
[redigér | rediger kildetekst]Den mest udbredte metode, hvor der anvendes kunstig agn som blink, spinner, wobler eller jig). Agnen kastes ud og hjules ind, hvorved dens gang i vandet imiterer en såret småfisk eller et andet byttedyr, som udløser rovfiskens huginstinkt.
Fluefiskeri
[redigér | rediger kildetekst]En specialiseret og teknisk krævende metode, hvor agnen (en "flue" lavet af fjer, hår og syntetiske materialer) stort set intet vejer. Fluen skal imitere insekter, rejer eller småfisk. Da fluen er vægtløs, bruges en speciel tyk og tung flueline til at kaste fluen ud med en dertil indrettet fluestang.
Medefiskeri
[redigér | rediger kildetekst]Fiskeri med naturlig agn (f.eks. regnorm, sandorm, børsteorm, majs eller speciallavede dejboller kaldet boilies). Medefiskeri kan foregå som flådfiskeri, hvor et flåd (en prop) holder agnen svævende i en bestemt dybde og indikerer hug, eller som bundfiskeri, hvor agnen holdes på bunden af et bly- eller lod. Disciplinen spænder fra helt simpelt fiskeri efter skaller til højt specialiseret og teknologisk avanceret langvarigt karpefiskeri.
Lovgivning og organisering i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Lystfiskeri i Danmark kræver ifølge fiskeriloven, at alle personer mellem 18 og folkepensionsalderen har indløst det statslige **Lystfisketegn**. Tegnet kan købes for en dag, en uge eller et år ad gangen.
Midlerne fra lystfisketegnet går ubeskåret til **Fiskeplejen**, som administreres af DTU Aqua i samarbejde med lystfiskernes organisationer. Pengene finansierer videnskabelig forskning, genopretning af gydepladser i vandløb samt kontrollerede udsætninger af fiskeyngel.
Mange lystfiskere er organiseret i lokale og landsdækkende foreninger under **Danmarks Sportsfiskerforbund** (DSF), som arbejder politisk for bedre miljøforhold i de danske vande samt forbedrede vilkår for udøvelsen af hobbyen.
Bæredygtighed og etik
[redigér | rediger kildetekst]Moderne lystfiskeri har i stigende grad fokus på bæredygtighed og dyrevelfærd. Lystfiskere skal overholde lovbestemte **mindstemål** og **fredningstider**, der sikrer, at fiskene kan nå at reproducere sig, før de må tages med hjem.
Catch and Release (Fang og slip)
[redigér | rediger kildetekst]En udbredt praksis i moderne lystfiskeri er Catch and Release (C&R), hvor fisken efter en nænsom fight kroges af og genudsættes levende. Formålet kan være at beskytte sårbare bestande (f.eks. store gedder eller vilde laks) eller være et krav fastsat af den lokale fiskeriforening. For at sikre fiskens overlevelse anvendes ofte modhageløse kroge, knudefri landingsnet og mindst mulig håndtering af fisken over vandet.