Kyū
Kyū (japansk: 級) er en japansk betegnelse, der anvendes til at angive grader, niveauer eller trin af færdighed og erfaring i en række aktiviteter. Systemet bruges i moderne kampsport samt i andre japanske praksisser som ikebana (blomsterarrangering), go (spil), shogi og japansk teceremoni. Betegnelsen forekommer også i akademiske prøver og lignende sammenhænge. I mandarin udtales tegnet 級 som jí og anvendes blandt andet i forbindelse med akademiske tests, mens det i koreansk bruges som geup (급, 級), også translittereret som gup eller kup. I vietnamesisk kampsport betegnes systemet som cấp.
I japanske kampsystemer betegner kyū de trin, en begynder gennemgår før opnåelsen af graden dan. I modsætning til dan-systemet, som generelt er ensartet på tværs af aktiviteter, varierer antallet og strukturen af kyū-grader betydeligt fra disciplin til disciplin. I alle tilfælde tildeles graderne i stigende rækkefølge frem til første kyū (shokyū, 初級), som er det sidste trin før graden første dan (shodan, 初段). Antallet af grader kan variere; i go kan udøvere gennemgå mere end tredive kyū-niveauer, mens kampsport traditionelt anvender omkring seks. Et tilsvarende gradueringssystem findes i koreanske kampsporter som taekwondo og Tang Soo Do, hvor graderne betegnes gup eller kup.
I mange tilfælde sker overgangen fra én kyū-grad til den næste under ansvar af en sensei uden involvering af en overordnet organisation, i modsætning til tildelingen af dan-grader. I flere traditionelle budō-systemer findes der desuden andre former for rangordning og autorisation, såsom oku iri, mokuroku, gomokuroku og menkyo kaiden, samt undervisningstitler som hanshi, shihan, kyoshi og renshi. Uanset disse systemer begynder progressionen typisk med kyū-graderne.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Tokyos metropolpoliti indførte et rangsystem med kyū til at måle politibetjentes færdigheder i kendō. Graderne gik fra 8. til 1. kyū.[1]
I 1890’erne indførte Dai Nippon Butoku Kai gradueringssystemet med dan og kyū i flere kampsportsgrene i Japan.[2]
Anvendelse i kampsport
[redigér | rediger kildetekst]
Se også: Dan (grad).
I moderne japanske kampsporter betegner kyū de grader, som ligger under dan eller sort bælte. Systemet varierer mellem forskellige kampsportsgrene og skoler. I nogle discipliner bærer alle udøvere på kyū-niveau hvidt bælte, mens andre anvender forskellige farvede bælter, mærker eller striber; i kendō anvendes der eksempelvis ikke et bæltesystem. I visse aikidō-skoler anvendes farvede bælter, men det almindelige er, at udøvere på kyū-niveau bærer hvidt bælte, mens udøvere med dan-grad bærer sort bælte.[3] Udøvere på kyū-niveau betegnes ofte som mudansha (無段者), “person uden grad”, og anses som begyndere eller indviede snarere end fuldt graderede elever. Når en udøver opnår første grads sort bælte, bliver vedkommende shodan (初段). En person med sort bælte af enhver grad kaldes yūdansha (有段者), “person med grad”.
Kyū stammer fra Japan, mens brugen af farvede bælter blev udviklet i Vesten. Betegnelsen kyū anvendes til at markere elevniveauet og tildeles ofte i forbindelse med en graduering.
Liste over kyū-grader
[redigér | rediger kildetekst]Kyū-grader følger et faldende system, hvor 1. kyū er den højeste grad. For eksempel rangerer 1. kyū højere end 2. kyū. Dan-systemet begynder efter 1. kyū. Kyū betegner i denne sammenhæng de trin, der leder frem mod mesterskab, mens dan angiver grader inden for mesterskab.
Betegnelserne før 1. kyū og før 2. kyū anvendes i visse sprogeksamener, da det ofte er vanskeligt at bestå prøverne til 1. og 2. kyū.
| Grad | Udtale | Japansk |
|---|---|---|
| 1. (højeste) | Ikkyū | 1級 / 一級 |
| Før 1. | Jun'ikkyū | 準1級 / 準一級 |
| 2. | Nikyū | 2級 / 二級 |
| Før 2. | Junnikyū | 準2級 / 準二級 |
| 3. | Sankyū | 3級 / 三級 |
| 4. | Yonkyū | 4級 / 四級 |
| 5. | Gokyū | 5級 / 五級 |
| 6. | Rokkyū | 6級 / 六級 |
| 7. | Nanakyū | 7級 / 七級 |
| 8. | Hakkyū / Hachikyū | 8級 / 八級 |
| 9. | Kyūkyū | 9級 / 九級 |
| 10. | Jikkyū / Jukkyū | 10級 / 十級 |
| Ugraderet | Mukyū | 無級 |
Den laveste kyū-grad kaldes undertiden mukyū (無級), som betyder “ugraderet”. Den laveste kyū varierer mellem organisationer.
I Japan klassificeres sværhedsgraden desuden ofte i tre kategorier:
| Niveau | Udtale | Japansk |
|---|---|---|
| Højeste | Jōkyū | 上級 |
| Mellemniveau | Chūkyū | 中級 |
| Begynderniveau | Shokyū | 初級 |
Kyū i Aikido Aikikai
[redigér | rediger kildetekst]I aikidō-organisationen Aikikai tildeles kyū-grader fra højere til lavere niveau. Begyndere bærer normalt hvidt bælte, indtil de opnår tilstrækkeligt niveau til at aflægge prøve til den første grad i systemet, som typisk er femte kyū. Prøverne gennemføres normalt foran et panel af instruktører.
Kyū-graderne i Aikikai er, fra laveste til højeste:
| Kyū-graderne inden for Aikido Aikikai | ||
|---|---|---|
| Grad | Kyu | Bæltefarve |
| Rokkyū (六級) | 6. kyu |  |
| Gokyū (五級) | 5. kyu |  Gult bælte |
| Yonkyū (四級) | 4. kyu |  Orange bælte |
| Sankyū (三級) | 3. kyu |  Grønt bælte |
| Nikyū (二級) | 2. kyu |  Blåt bælte |
| Shokyū (一級) | 1. kyu |  Brunt bælte |
Efter opnåelse af shodan (初段), første dan, er det almindeligt at bære hakama, som oftest er sort, men den kan også være blå eller grå.
Der findes også et særligt gradueringssystem for udøvere under 12 år i børneaikidō (kodomo no aikidō, 子供の合気道). Her anvendes blandt andet følgende grader:
- Hachikyū (八級): ottende kyū (rødt bælte)
- Nanakyū eller Shichikyū (七級): syvende kyū (lysegrønt bælte)
- Rokkyū (六級): sjette kyū (lyseblåt bælte)
Efter sjette kyū kan udøveren, når den krævede alder er nået, gå til prøve til femte kyū og dermed indgå i træning sammen med voksne udøvere.
Kyū i Aikido Shōdōkan
[redigér | rediger kildetekst]
I Aikidō Shōdōkan adskiller kyū-systemet sig blandt andet visuelt fra systemet i Aikikai, da det normalt ikke er almindeligt at anvende hakama.
Begyndere bærer typisk hvidt bælte, indtil de opnår det niveau, hvor de kan indgå i gradueringssystemet og aflægge prøve til ottende kyū.
Farvede bælter
[redigér | rediger kildetekst]
I nogle kampsportsstilarter bærer elever hvide bælter, indtil de opnår deres første dan-grad eller sort bælte, mens andre stilarter anvender en række forskellige farver til at markere de enkelte kyū-grader. Brug af farvede bælter forbindes ofte med kyū-systemet, især i moderne kampsporter som karate og judo, hvor praksissen opstod. Der findes dog ingen standardiseret sammenhæng mellem bestemte bæltefarver og bestemte grader, og forskellige skoler og organisationer fastsætter farverne uafhængigt af hinanden; se gradssystem i judo for eksempler på variation inden for samme disciplin. Hvidt bælte repræsenterer ofte den laveste grad, mens brunt bælte typisk er den højeste kyū-grad, og mørkere farver forbindes derfor ofte med højere grader, det vil sige grader tættere på sort bælte. Historisk havde kampsportsudøvere ofte kun ét bælte eller obi, som de selv farvede, når de opnåede en ny grad. Ved farvning af tekstiler må farverne normalt påføres i rækkefølge fra lyse til mørke.
Systemet med farvede bælter er ikke universelt accepteret i kampsport. Tilhængere fremhæver, at bæltefarver kan fungere som en enkel visuel indikator for erfaring, eksempelvis ved at hjælpe med at matche modstandere til sparring eller til at vurdere udøveres niveau i konkurrencer.[4] Kritikere af systemet fremhæver derimod, at elever kan komme til at fokusere for meget på rangforskelle og udvikle arrogance i forbindelse med mindre forfremmelser.[5] Tilhængere anfører omvendt, at synlige tegn på fremgang kan styrke motivationen, gøre træningen mere struktureret og opmuntre højere graderede udøvere til at hjælpe lavere graderede, samtidig med at begyndere lærer at vise respekt for mere erfarne udøvere.
Anvendelse i det japanske skolesystem og prøver
[redigér | rediger kildetekst]Kampsportsorganisationer er ikke de eneste, der anvender et sådant gradueringssystem. Nogle akademiske og professionelle organisationer benytter også kyū og dan som mål for en persons færdigheder. Et eksempel er Japan Kanji Aptitude Test, som tester en persons evne til korrekt at læse, skrive og anvende kanji. Denne prøve anvender et gradueringssystem baseret på kyū.[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Kendo America: Kendo Rank". Arkiveret fra originalen 2011-11-23. Hentet 2011-12-12.
- ↑ "Morris, Phil; The Origins Of Judo's Kyu/Dan Grading System". Arkiveret fra originalen 2011-12-07. Hentet 2011-12-12.
- ↑ Lawler, Jennifer (2011). Martial Arts For Dummies. John Wiley & Sons. ISBN 978-1-118-06961-5.
- ↑ Homma, Gaku (1993). Children and the Martial Arts: An Aikido Point of View. North Atlantic Books. s. 32. ISBN 978-1-55643-139-5.
- ↑ Lowry, Dave (2006). In the Dojo: The Rituals and Etiquette of the Japanese Martial Arts. Shambhala Publications. s. 55.
- ↑ SOAS: Japanese Kanji Aptitude Tests
