Spring til indhold

Kirkerup-sagen 2023

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kirkerup-sagen
Den 13-årige pige blev bortført tæt ved Kirkerup Kirke.
Generel infomation
StedKirkerup
Offer13-årige pige fra Sydvestsjælland
Dato15. april 2023; 3 år siden (2023-04-15)
TypeFrihedsberøvelse, voldtægt og drabsforsøg
GerningsmandPhilip Patrick Westh[1][2]

Kirkerup-sagen omhandler en frihedsberøvelse og voldtægt af en 13-årig pige, som fandt sted den 15. april 2023. Hun blev meldt savnet lørdag formiddag den 15. april 2023, efter at hun havde delt aviser ud i Kirkerup mellem Sørbymagle og Fuglebjerg. Hendes cykel og ejendele blev kort herefter fundet i en vejkant tæt ved Kirkerup Kirke, og politiet satte en massiv efterforskning i gang under stor offentlig bevågenhed.

Forløb i weekenden 15.-16. april 2023

[redigér | rediger kildetekst]

Den 13-åriges sammenbragte familie består af mor, far og 6 døtre, 3 teenagedøtre af moderens egne og 2 døtre af farens egne og et fælles barn.[3] Den 13-årige er den yngste af moderens egne og cyklede rundt med aviser og reklamer hver onsdag.[4] Hendes allersidste vagt havde hun udskudt på grund af sløjhed og ville da komme til at cykle rundt med reklamer lørdag den 15. april 2023, samme dag som hendes farmor (morens ekssvigermor) havde inviteret hele familien til fødselsdagsfest.[5] Den 13-årige havde fået lov til i stedet af være sammen med en veninde der skulle overnatte.[6] Om lørdagen cyklede den 13-årige med avisen og klokken 11:32 sendte hun en besked til stedfaren om at hun var færdig med sin avisrute og ville cykle hjemad. Familien uden den 13-årige kørte til farmoren omkring klokken 11.43.[7] Da den overnattende veninde skulle koordinere bus, ankomst og cykel med den 13-årige skrev og ringede hun flere gange forgæves til den 13-årige efter at hun sidste gang hørte fra hende klokken 11:24.[8] Til sidst besluttede hun at kontakte den 13-åriges familie, hvor moren omkring klokken 11:45 gennem Find My iPhone kunne se at den 13-åriges telefon burde være et sted mellem Sørby og Kirkerup. Familien blev straks bekymret og stedfaren kørte hurtigt fra festen mod Sørby-Kirkerup. Han fik hjælp af sin storebror med at lede efter telefonen.[9] Storebroren fandt cykel og telefon og alvoren stod klart for familien. Brødrene kontaktede politiet.[10]

Efterforskningen

[redigér | rediger kildetekst]

Politiet tog straks sagen alvorligt med politiindspektør Kim Kliver der beordrede morgenholdet ved Næstved Politistation til at blive på arbejdet efter aftenholdet mødte.[11] Kriminalteknikere ankom til stedet hvor cyklen lå omkring klokken 14:00.[12] En stor efterforskning gik i gang med politihunde og droner, og Forsvaret hjalp til med helikopter.[13] Offentligheden fik hurtigt kendskab til sagen efter politiets efterlysning der kom i landsdækkende medier omkring klokken 16:30.[14]

Efterforskningen involverede ikke blot politiet, men familien og familiens bekendte valgte at at lede efter den forsvundne 13-årige pige, herunder den lokale godsejer der kunne sørge for adgang til godset 200 hektar store skove.[15] Også urelaterede privatpersoner, nogle langvejsfra, engagerede sig. Stedfaren fik den sene eftermiddag fundet overvågningskameraer på ruten hvor den 13-årige havde cyklet, der viste at hun havde cyklet forbi kameraerne klokken 11:42.[16] Ejeren af kameraerne havde allerede kontaktet politiet men de havde da ikke hentet overvågningen.[17] Under retssagen vistes overvågning med et segment hvor en sort Hyundai i20 ses med dens nummerplade. Den kørte forbi og lavede en U-vending i minutterne hvor den 13-årige kørte forbi.[18]

Søndag den 16. april 2023, kl. 15, afholdt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi et pressemøde, hvor det blev meddelt, at pigen var blevet fundet i live. I samme ombæring oplyste de, at en 32-årig mand var blevet anholdt samt sigtet for at have frihedsberøvet og voldtaget den 13-årige.

Efterfølgende indtil retsagen

[redigér | rediger kildetekst]

Manden erkendte sig delvist skyldig i forholdet.[19] Trods navneforbud florerede navnet på den sigtede på sociale medier,[20] men i forbindelse med retssagens begyndelse den 23. april 2024 blev navneforbuddet på den sigtede ophævet.[21] I forbindelse med anholdelsen kom det tillige frem, at den dengang 32-årige sigtede, Philip Patrick Westh, i 2016 var ejer af en bil af samme model og farve, som dengang blev efterlyst i Emilie Meng-sagen.[22] Den 32-årige blev den 26. april tillige sigtet for drabet på Emilie Meng, samt forsøg på voldtægt og frihedsberøvelse i november 2022 af en 15-årig pige i Sorø.[23]

Retten i Næstved.

På retssagens første dag, 14. maj 2024, ved Retten i Næstved erkendte Philip Patrick Westh langvarig frihedsberøvelse, andet seksuelt forhold end samleje, ulovlig tvang og vold mod den 13-årige pige. Hun var bundet med plasticstrips, da politiet fandt hende på tiltaltes bopæl. Desuden erkendte han besiddelse af børnepornografisk materiale. Han nægtede sig skyldig i resten af anklagerne, som blandt andet omhandlede drabsforsøg mod den 13-årige, drab på Emilie Meng, samt forsøg på voldtægt og frihedsberøvelse af en 15-årig efterskoleelev i Sorø.[24]

Den 28. juni 2024 blev Philip Patrick Westh af et enigt nævningeting ved Retten i Næstved kendt skyldig i grov vold, bevidst påkørsel, voldtægter, andre overgreb, vold, ulovlig tvang, blufærdighedskrænkelser og drabsforsøg på den 13-årige pige i Kirkerup, samt for drabet på og forsøg på voldtægt og langvarig frihedsberøvelse af Emilie Meng, og vold, trusler og forsøg på langvarig frihedsberøvelse og voldtægt af den 15-årige pige i Sorø.[25][26] For disse forbrydelser var medlemmerne af nævningetinget enige om at idømme Philip Westh fængsel på livstid.

Sagen blev både anket af den dømte og kontraanket af anklagemyndigheden.[2][27] Østre Landsret oplyste midt-september 2024, at behandlingen af ankesagen mod Philip Westh ville begynde den 28. oktober 2025. Retten oplyste endvidere, at der var afsat 13 retsdage til sagen med forventet afslutning den 19. november 2025. Årsagen til, at der ville gå lidt over et år, før ankesagen skulle påbegyndes, skyldtes den generelle berammelsessituation, sagens varighed og sagens karakter, oplyste Østre Landsret.[28] Den dømte valgte i september 2025 at trække anken tilbage, og byrettens dom blev da den endelige.[29]

  • Christina Ehrenskjöld (2025). 27 Timer: Pigen, der overlevede. København: JP/Politikens Hus. ISBN 978-87-400-9461-9. Wikidata Q137652522. Bog baseret hovedsagligt på interview af den 13-åriges forældre.
  1. "Tidslinje: Her er alle nøgletidspunkter i sagen mod Philip Westh". 17. maj 2024. Hentet 20. maj 2024.
  2. 1 2 Hagemann-Nielsen, Frederik; Clante, Caroline; Ilsøe, Trine Maria (28. juni 2024). "Philip Philip Westh får livstid". Indland. DR Nyheder. Hentet 28. juni 2024.
  3. Christina Ehrenskjöld (2025). 27 Timer: Pigen, der overlevede. København: JP/Politikens Hus. s. 11. ISBN 978-87-400-9461-9. Wikidata Q137652522.
  4. Christina Ehrenskjöld (2025). 27 Timer: Pigen, der overlevede. København: JP/Politikens Hus. s. 12. ISBN 978-87-400-9461-9. Wikidata Q137652522.
  5. Christina Ehrenskjöld (2025). 27 Timer: Pigen, der overlevede. København: JP/Politikens Hus. s. 12. ISBN 978-87-400-9461-9. Wikidata Q137652522.
  6. Christina Ehrenskjöld (2025). 27 Timer: Pigen, der overlevede. København: JP/Politikens Hus. s. 19. ISBN 978-87-400-9461-9. Wikidata Q137652522.
  7. Christina Ehrenskjöld (2025). 27 Timer: Pigen, der overlevede. København: JP/Politikens Hus. s. 22. ISBN 978-87-400-9461-9. Wikidata Q137652522.
  8. Christina Ehrenskjöld (2025). 27 Timer: Pigen, der overlevede. København: JP/Politikens Hus. s. 24-25. ISBN 978-87-400-9461-9. Wikidata Q137652522.
  9. Christina Ehrenskjöld (2025). 27 Timer: Pigen, der overlevede. København: JP/Politikens Hus. s. 24-25. ISBN 978-87-400-9461-9. Wikidata Q137652522.
  10. Christina Ehrenskjöld (2025). 27 Timer: Pigen, der overlevede. København: JP/Politikens Hus. s. 30. ISBN 978-87-400-9461-9. Wikidata Q137652522.
  11. Christina Ehrenskjöld (2025). 27 Timer: Pigen, der overlevede. København: JP/Politikens Hus. s. 33. ISBN 978-87-400-9461-9. Wikidata Q137652522.
  12. Christina Ehrenskjöld (2025). 27 Timer: Pigen, der overlevede. København: JP/Politikens Hus. s. 36. ISBN 978-87-400-9461-9. Wikidata Q137652522.
  13. "Kort før pressemødet kom en af politiets folk løbende – hun så rystet ud, husker TV 2-journalist". TV2.dk. 18. april 2023. Wikidata Q137655620.
  14. Ritzau (15. april 2023). "Storstilet eftersøgning af 13-årig pige, der delte aviser ud". Berlingske. ISSN 0106-4223. Wikidata Q137653233.
  15. Christina Ehrenskjöld (2025). 27 Timer: Pigen, der overlevede. København: JP/Politikens Hus. s. 34. ISBN 978-87-400-9461-9. Wikidata Q137652522.
  16. Christina Ehrenskjöld (2025). 27 Timer: Pigen, der overlevede. København: JP/Politikens Hus. s. 70-71. ISBN 978-87-400-9461-9. Wikidata Q137652522.
  17. Christina Ehrenskjöld (2025). 27 Timer: Pigen, der overlevede. København: JP/Politikens Hus. s. 72. ISBN 978-87-400-9461-9. Wikidata Q137652522.
  18. Christina Ehrenskjöld (2025). 27 Timer: Pigen, der overlevede. København: JP/Politikens Hus. s. 202. ISBN 978-87-400-9461-9. Wikidata Q137652522.
  19. Anne Baungaard (16. april 2023). "32-årig erkender sig delvist skyldig i bortførelse og voldtægt". Berlingske.
  20. Marie Lagoni Pedersen (18. april 2023). "Navn på mistænkt i sag om bortført 13-årig bliver delt ulovligt på sociale medier". DR.
  21. Bengtson, J. (2024) 33-årig mand er tiltalt for drabet på Emilie Meng: Nu er navneforbuddet ophævet nyheder24.dk, 24. april 2024. Hentet 3. juli 2024.
  22. Thomas Funding Therkildsen (19. april 2023). "Anholdt 32-årig havde samme type bil, som blev efterlyst i Emilie Meng-sagen". TV2 Øst.
  23. Jørgensen, Lars Bach (26. april 2023). "Den drabssigtede 32-årige mand nægter sig skyldig i det syv år gamle mord". TV 2. Hentet 27. april 2023.
  24. Færch, Emil (14. maj 2024). "Dag 1 i Kirkerup-sagen". TV 2. Hentet 14. maj 2024.
  25. Clante, Caroline (28. juni 2024). "Det er han kendt skyldig i". Indland. DR Nyheder. Hentet 1. juli 2024.
  26. Hagemann-Nielsen, Frederik; Clante, Caroline; Ilsøe, Trine Maria (28. juni 2024). "Philip Westh dræbte Emilie Meng og kidnappede og forsøgte at dræbe 13-årig". Indland. DR Nyheder. Hentet 28. juni 2024.
  27. Boesen, Mathilde Hougaard (11. juni 2024). "Statsadvokat kontraanker dom mod Philip Westh". Nyheder. TV 2. Hentet 28. december 2024.
  28. Lauritzen, Franziska Weiss (15. september 2024). "Der er sat dato på ankesagen mod livstidsdømte Philip Westh". Nyheder. TV 2. Hentet 28. december 2024.
  29. Emilie Jensen (10. september 2025). "Dømt i Kirkerup-sag opgiver sin anke". DR.dk. Wikidata Q137652579.