Københavns Kommune

Københavns Kommune
Københavns Kommune
	Kommunevåben
Kommunesæde	København
Kommunekode	101
Region	Hovedstaden
Areal	90,10 km²
Indbyggere	671.714 pr. 2026
Befolkningstæthed	7.455 (Indbyg. pr. km²)
Borgmester	Sisse Marie Welling
Borgmesterparti	Socialistisk Folkeparti
Hjemmeside	www.kk.dk/
DigDag	digdag.dk,; digdag.dk,; digdag.dk
	v; d; r;

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

55°41′23.899″N 12°33′46.318″Ø / 55.68997194°N 12.56286611°Ø / 55.68997194; 12.56286611

Københavns Kommune er Danmarks folkerigeste kommune. Den omfatter den centrale del af landets hovedstad, København, inklusive store dele af Amager og omkranser desuden Frederiksberg.

Efter årtier med en stagnerende tendens i indbyggertallet, har kommunen i de senere år oplevet en stor befolkningstilvækst. Det forventes, at befolkningstilvæksten vil fortsætte mange år frem, hvor der ifølge Danmarks Statistiks fremskrivninger vil være 682.310 indbyggere i 2030, 700.853 i 2040 og 709.369 i 2050.^[1] Pr. 1. maj 2025 havde kommunen 669.208 indbyggere. Kommunen beskæftiger mere end 50.000 ansatte, heraf cirka 40.000 årsværk^[2] og er dermed landets næststørste offentlige arbejdsgiver, kun overgået af staten. Det samlede budget er på 47,2 mia. kr. (2013).

I forbindelse med Kommunalreformen forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har mistet sin amtslige status. Statslige opgaver i Københavns Kommune blev fra 1. januar 2007 indtil 31. marts 2019 varetaget af Statsforvaltningen Hovedstaden (fra 1. juli 2013 bare Statsforvaltningen). Fra 1. april 2019 varetages statslige opgaver af Familieretshuset og Styrelsen for International Rekruttering og Integration samt Ankestyrelsen.

Erhvervsliv

Københavns Kommune er centrum for storbyen København, der udgør det primære økonomiske centrum i Danmark, og landets eneste internationale storby. I Københavns Kommune ligger en række af de større danske selskaber, herunder fx A. P. Møller, Danske Bank, FLSmidth, Lundbeck, TDC og Carlsberg.

Københavns Kommunes erhvervsliv er bygget op om en højt specialiseret arbejdsstyrke og om kommunens centrale beliggenhed.

Københavns Kommune blev i 2010 placeret som nummer 83 ud af 96 i Dansk Industris indeks over erhversklima^[3], fik i 2010 kommunen til at sætte et mål om, at stige ti pladser for hver efterfølgende måling. I de følgende to år blev placeringen forbedret, så kommunen i 2012 fik en placering som nummer 70.^[4] I en tilsvarende undersøgelse i Børsen er kommunen blevet placeret som nummer henholdsvis 8 og 16 i 2010 og 2011.^[5]

I forbindelse med de blandede evalueringer, har man fra Københavns Kommune taget initiativ til Copenhagen Business Task Force, der med Leif Beck Fallesen i spidsen er kommet med 77 konkrete anbefalinger til at sikre et bedre erhvervsliv i kommunen ^[6]

Bydele

Københavns kommune er administrativt opdelt i 10 bydele: Amager Vest, Amager Øst, Nordvestkvarteret-Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Valby, Vanløse, Vesterbro-Kongens Enghave og Østerbro. Dette er resultatet af en reduktion fra 15 bydele, som blev gennemført fra 2006 til 2008. I Indre By, der også omfatter Christianshavn, er dog oprettet to lokaludvalg. Det samme gælder i Vesterbro/Kongens Enghave.

Den administrative opdeling adskiller sig fra den funktionelle opdeling, hvor man i daglig tale opererer man med en lidt anden opdeling, der fra centrum og mod uret rundt (som på kortet) inkluderer Christianshavn, Indre By, Østerbro, Nørrebro, Nordvest, Brønshøj, Husum, Vanløse, Valby, Sydhavnen, Vesterbro, Islands Brygge og Amager. Amager og Islands Brygge ligger på Amager, Christianshavn mellem Amager og Sjælland, og de resterende bydele ligger alle på Sjælland.

Geografi

^[7] Kommunen omkranser Frederiksberg Kommune og grænsen til omliggende kommuner går syd for grunden til det tidligere Tuborg Bryggeri, videre ad Tuborgvej, Emdrup Sø, Utterslev Mose, Husum, Kagsmosen ved Motorring 3, Langs Harrestrup Å til Damhussøen, igen langs Harrestrup Å til rensningsanlægget ved Kalvebod Strand. På Amager går grænsen ca. fra Kalvebod Bro tværs over Kalvebod Fælled til Tårnby, hvorefter grænsen snor sig ad en række mindre veje for til sidst at ende lige syd for Kastrup Fort.

Befolkningsudvikling


Årstal ^[8]	Antal
1769	80,000
1787	90,032
1801	100,975
1834	119,292
1840	120,819
1845	126,787
1850	129,695
1855	143,591
1860	155,143
1870	181,291
1880	234,850
1890	312,859
1901	378,235
1906	426,540
1911	462,161
1916	506,390
1921	561,344
1925	587,150
1930	617,069
1935	666,269
1940	700,465
1945	731,707
1950	768,105
1955	753,361
1960	721,381
1965	678,072
1970	622,773
1975	562,405
1980	498,850
1985	478,615
1990	466,723
1995	471,300
2000	495,699
2005	502,362
2010	528,208
2015	580,184
2020	632,340
2025	667,099
2026	671,714

Københavns Kommunes befolkning steg meget sent i 1880'erne fordi flere folk flyttede til byen, men efter 2. verdenskrig gik befolkningstallet ned, men befolkningstallet i hovedstadsområdet steg fordi de flyttede til de andre kommuner.^[9] Siden 2000 er befolkningstallet steget med 176,015 mennesker eller 35,51%. Befolkningen stiger stadig i nutidens dage.^{[kilde mangler]}

Kommunens styrelse

Kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune er med sine 55 medlemmer Danmarks største – og benævnes Borgerrepræsentationen.^[10] Som den eneste danske kommune benævnes kommunens øverste politiske og administrative leder overborgmester. Lederne af kommunens seks forvaltninger benævnes borgmestre. De kaldes også (uofficielt) fagborgmestre. Sammen med overborgmesteren udgør disse syv kommunens økonomiudvalg.

Siden januar 1998 har kommunen haft mellemformstyre med delt administrativ ledelse. Det betød, at det hidtidige magistratsstyre blev erstattet af et udvalgsbaseret styre, som man kender det fra landets øvrige kommuner. Mellemformstyret indebærer, at de enkelte fagudvalg kan træffe beslutninger på deres områder, hvilket giver mulighed for en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling.

Lovgrundlag

Kommunen styres efter Styrelsesloven samt Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune af 12. juni 1997, der senest blev ændret den 22. marts 2018.^[11]

Nuværende borgerrepræsentation

Borgerrepræsentationens 55 medlemmer er på valg ved kommunalvalget hvert fjerde år. Den nuværende borgerrepræsentation indtil 31. december 2025 blev valgt ved kommunalvalget 16. november 2021. Efter kommunalvalget fik Borgerrepræsentationen følgende fordeling:

Overordnede sager besluttes i Borgerrepræsentationen, mens mindre sager behandles i kommunens syv stående udvalg, der ledes af hver sin borgmester. Det vigtigste er økonomiudvalget, hvis formand er overborgmesteren. Herunder en liste over de syv udvalg med den nuværende borgmester (i den rækkefølge posterne blev fordelt ved konstitueringen)^[12]:

Økonomiudvalget – overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (A)
Teknik- og Miljøudvalget – Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (Ø)
Børne- og Ungdomsudvalget – Børne- og Ungdomsborgmester Jakob Næsager (C)
Kultur- og Fritidsudvalget – Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard (B)
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget – Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V)
Socialudvalget – Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø)
Sundheds- og Omsorgsudvalget – Sundheds- og Omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (F)

Valg og mandatfordeling

Valgår

Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse

TOT

%

Kønsfordeling (M/K)

1909

20

5

16

1

20

5

16

42

75.2

35

7

1913

27

5

22

1

27

5

22

55

79.5

42

13

1917

30

6

17

2

30

6

17

55

58.0

44

11

1921

33

4

16

2

33

4

16

55

76.1

43

12

1925

31

6

17

1

31

6

17

55

74.3

44

11

1929

35

4

16

35

4

16

55

79.0

44

11

1933

35

4

15

1

35

4

15

55

77.6

42

13

1937

37

5

11

2

37

5

11

55

74.7

43

12

1943

32

6

15

1

32

6

15

55

71.9

41

14

1946

27

3

11

2

1

27

3

11

55

77.7

42

13

1950

28

3

12

6

28

3

12

6

55

79.2

40

15

1954

32

2

13

1

6

1

32

13

6

55

59.9

40

15

1958

29

3

14

1

5

3

29

3

14

5

3

55

67.2

41

14

1962

27

2

15

9

1

27

15

9

55

64.1

41

14

1966

23

2

15

13

1

23

15

13

55

71.4

43

12

1970

31

5

11

5

1

31

5

11

5

55

61.4

41

14

1974

22

3

6

1

7

1

7

1

2

3

1

22

3

6

7

3

55

48.9

41

14

1978

26

1

8

1

3

5

1

5

3

1

26

8

3

5

3

55

62.0

33

22

1981

22

3

8

1

7

2

8

2

22

3

8

7

8

55

62.0

36

19

1985

18

1

9

1

15

2

1

7

18

9

15

7

55

69.0

33

22

1989

20

1

6

2

13

2

1

2

4

2

20

6

13

4

55

55.9

32

23

1993

18

3

6

10

1

8

3

4

1

18

3

6

10

8

3

4

55

59.8

34

21

1997

17

3

5

1

8

6

1

6

7

1

17

3

5

8

6

7

55

58.0

32

23

2001

16

5

4

1

9

4

11

5

16

5

4

9

4

11

5

55

75.87

32

23

2005

21

7

3

7

3

8

6

21

7

3

7

3

8

6

55

58.7

32

23

2009

17

5

4

13

4

6

17

5

4

13

4

6

55

54.4

30

25

2013

16

6

3

6

2

4

7

11

16

6

3

6

4

7

11

55

61.2

34

21

2017

15

5

3

5

2

3

5

11

6

15

5

3

5

3

5

11

6

55

61.87

28

27

2021

10

6

8

1

6

1

5

15

2

10

6

8

6

5

15

55

59.97

25

30

2025

8

6

7

10

3

2

1

3

13

2

8

6

7

10

3

13

55

65.6

27

28

Nu

8

6

7

10

3

2

1

3

13

2

8

6

7

10

3

13

55

28

27

Øvrige 1909: Den Uafhængige Kommunalforening (1)
Øvrige 1913: Den Uafhængige Kommunalforening (1)
Øvrige 1917: Kristeligt Socialt Parti (2)
Øvrige 1943: Frisindet Arbejderliste (1)
Øvrige 1946: Dansk Samling (1)
Øvrige 1974: Kvindelisten (1)
Øvrige 1978: Christianialisten (1)
Øvrige 1993: Indvandrerlisten (1)
Øvrige 1997: Solidarisk Alternativ (1)

Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Valg i Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen 2026-2029

Valgte ved kommunalvalget 2025^[13] (Tiltræder 1/1-2026)
Mandatnr.	Navn	Parti
1	Line Barfod	Enhedslisten - 13 mandater
5	Karina Vestergård Madsen
10	Gorm Anker Gunnarsen
14	Klaus Goldschmidt Henriksen
21	Charlotte Lund
23	Mikkel Skovgaard
27	Knud Holt Nielsen
32	Emma Bach
38	Shukri Hamda Dol
44	Günay Usta
45	Maria Sofie Petersen
49	Jonas Heidari
54	Amran Daahir Hassan
4	Sisse Marie Welling (Overborgmester)	Socialistisk Folkeparti - 10 mandater
8	Astrid Aller
12	Rasmus Steenberger
18	Mads Mikkel Dragholt
25	Klaus Mygind
29	Sonja Agerbæk
34	Mads Hvid
41	Irina Frost
48	Christian Ingemann
52	Maria Frej
3	Pernille Rosenkrantz-Theil	Socialdemokratiet - 8 mandater
11	Lars Aslan Rasmussen
19	Laura Rosenvinge
26	Mette Reissmann
35	Kasper Stisen
40	Andreas Keil
47	Yildiz Akdogan
55	Ulla Krag
2	Jakob Næsager	Det Konservative Folkeparti - 7 mandater
9	Helle Bonnesen
20	Casper Øhlers
28	Mathilde Kastbjerg
36	Line Ervolder
46	Morten Melchiors
53	Niels Peder Ravn
7	Christopher Røhl	Radikale Venstre - 6 mandater
15	Kristine Ammitzbøll-Bille
22	Jakob Skyggebjerg
30	Kashif Ahmad
43	Emil Moselund
51	Kristina Westerberg Thomsen
6	Louise Theilade Thomsen	Venstre - 3 mandater
24	Jens-Kristian Lütken
39	Luna Solhave
13	Alexander Ryle	Liberal Alliance - 3 mandater
31	Signe Bøgevald
50	Joanne Bywater
16	Karoline Lindgaard	Alternativet - 2 mandater
37	Birgitte Kehler Holst	Alternativet - 2 mandater
17	Mikkel Bjørn	Dansk Folkeparti - 2 mandater
42	Christian Bülow	Dansk Folkeparti - 2 mandater
33	Sikandar Siddique	Frie Grønne - 1 mandat

Kommunalvalg resultater 2025^[14]


Parti/liste		stemmer	procent	Mandater
A	Socialdemokratiet	44.361	12,7%	8
B	Radikale Venstre	36.718	10,5%	6
C	Det Konservative Folkeparti	39.663	11,4%	7
D	Nye Borgerlige	262	0,1%	0
E	KaosTV	105	0,0%	0
F	Socialistisk Folkeparti	62.453	17,9%	10
I	Liberal Alliance	18.189	5,2%	3
J	Hampepartiet	526	0,2%	0
K	Kristendemokraterne	772	0,2%	0
L	Lokallisten - København	238	0,1%	0
M	Moderaterne	5.271	1,5%	0
N	Demokraterne - hele Danmark skal leve	317	0,1%	0
O	Dansk Folkeparti	13.383	3,8%	2
P	DKP kommunisterne	383	0,1%	0
Q	Frie Grønne	6.798	1,9%	1
R	Kommunistisk Parti	1.127	0,3%	0
T	Skamløse Demokrater	997	0,3%	0
U	Din stemme i København	109	0,0%	0
V	Venstre	21.288	6,1%	3
Y	Fælles Fremtid	215	0,1%	0
Z	Solidarisk Integritet	105	0,0%	0
Æ	Danmarksdemokraterne	1.902	0,5%	0
Ø	Enhedslisten	76.955	22,0%	13
Å	Alternativet	17.264	4,9%	2
Stemmeberettigede		541.331	81,15%
Afgivne stemmer		355.002	65,5%
Blanke stemmer		4.610	1,3%
Ugyldige stemmer		995	0,28%
Gyldige stemmer		349.397	94,42%

Udtrådt i perioden
Udtrådt	Indtrådt	Parti	Dato
Pernille Rosenkrantz-Theil^[15]	Niels E. Bjerrum	Socialdemokratiet	4. december 2025

Borgerrepræsentationen 2022-2025

Valgte ved kommunalvalget 2021^[16]
Mandatnr.	Navn	Parti
1	Line Barfod	Enhedslisten - 15 mandater
4	Karina Vestergård Madsen
9	Gyda Heding
11	Gorm Anker Gunnarsen
16	Charlotte Lund
19	Sinem Demir
25	Knud Holt Nielsen
27	Bente Møller
33	Frederik W. Kronborg
35	Mikkel Skovgaard Hansen
37	Jean Thierry
43	Stine Finné Toft
47	Maria Sofie Petersen
52	Katrine Hassenkam
54	Hassan Nur Wardere
2	Sophie Hæstorp Andersen	Socialdemokratiet - 10 mandater
8	Lars Weiss
15	Laura Rosenvinge
18	Mette Reissmann
26	Yildiz Akdogan
31	Sofie Seidenfaden
34	Andreas Keil
42	Jonas Bjørn Jensen
49	Lea Friedberg
53	Marcus Vesterager
3	Jakob Næsager	Det Konservative Folkeparti - 8 mandater
10	Helle Bonnesen
13	Mathilde Kastbjerg
21	Peter Bjerregaard
29	Morten Melchiors
36	Line Ervolder
48	Helle Jønch
51	Karina Bergmann
5	Mia Nyegaard	Radikale Venstre - 6 mandater
12	Emil Moselund
22	Katrine Kildgaard
28	Mette Annelie Rasmussen
38	Christopher Røhl
46	Emil Sloth Andersen
7	Sisse Marie Welling	Socialistisk Folkeparti - 6 mandater
14	Astrid Aller
23	Rasmus Steenberger
30	Harun Demirtas
40	Annika Smith
50	Klaus Mygind
6	Cecilia Lonning-Skovgaard	Venstre - 5 mandater
17	Jens-Kristian Lütken
32	Louise Theilade Thomsen
44	Claus Buch
55	Cille Hald Egholm
20	Franciska Rosenkilde	Alternativet - 2 mandater
41	Kim Hjerrild	Alternativet - 2 mandater
24	Ole Birk Olesen	Liberal Alliance - 1 mandat
39	Finn Rudaizky	Dansk Folkeparti - 1 mandat
45	Niels Peder Ravn	Nye Borgerlige - 1 ma ndat

^[16]

Kommunalvalg resultater 2021^[17]


Parti/liste		stemmer	procent	mandater
A	Socialdemokratiet	52.874	17,2%	10
B	Radikale Venstre	36.688	11,9%	6
C	Det Konservative Folkeparti	40.172	13,1%	8
D	Nye Borgerlige	6.455	2,1%	1
E	Christiania-Listen	325	0,1%	0
F	Socialistisk Folkeparti	33.824	11,0%	6
G	Veganerpartiet	1.839	0,6%	0
H	Grøn Omstilling	233	0,1%	0
I	Liberal Alliance	8.428	2,7%	1
J	Hampepartiet	573	0,2%	0
K	Kristendemokraterne	1.187	0,4%	0
L	Københavnerlisten	1.381	0,4%	0
M	Danmark for Alle	1.426	0,5%	0
N	Kommunisterne	352	0,1%	0
O	Dansk Folkeparti	5.907	1,9%	1
P	Copenhagen	76	0,0%	0
Q	Feministisk Initiativ	405	0,1%	0
R	Kommunistisk Parti	1.235	0,4%	0
T	Frihedslisten	1.134	0,4%	0
U	Klimapartiet Momentum	2.967	1,0%	0
V	Venstre	23.578	7,7%	5
Y	Kærlighedspartiet	490	0,2%	0
Z	Rolig Revolution	445	0,1%	0
Æ	Bæredygtigt samfund	366	0,1%	0
Ø	Enhedslisten	75.698	24,6%	15
Å	Alternativet	8.988	2,9%	2
Det Demokratiske Parti		144	0,0%	0
Stemmeberettigede		521.387	81,71%
Afgivne stemmer		312.691	60,0%
Blanke stemmer		4.531	1,45%
Ugyldige stemmer		970	0,31%
Gyldige stemmer		307.190	98,24%

Udtrådt i valgperioden
Udtrådt	Indtrådt	Parti	Dato
Kim Hjerrild^[18]	Christina Sade Olumeko	Alternativet	29. november 2021
Cecilia Lonning-Skovgaard^[19]	Heidi Wang	Venstre	18. marts 2022
Christina Sade Olumeko^[20]	Troels Christian Jakobsen	Alternativet	4. november 2022
Franciska Rosenkilde^[20]	Birgitte Kehler Holst	Alternativet
Mette Reissmann^[20]	Hari Neupane	Socialdemokratiet
Mette Annelie Rasmussen^[21]	Kashif Ahmad	Radikale Venstre	10. januar 2024
Jonas Bjørn Jensen^[22]	Jesper Christensen	Socialdemokratiet	31. januar 2024
Sophie Hæstorp Andersen^[23]	Niels E. Bjerrum	Socialdemokratiet	29. august 2024

Skiftet parti i perioden
Navn	Skiftet fra	Skiftet til	Dato
Niels Peder Ravn^[24]	Nye Borgerlige	Det Konservative Folkeparti	2. januar 2023
Emil Sloth Andersen^[25]	Radikale Venstre	Alternativet	24. marts 2023
Helle Jønch^[26]	Det Konservative Folkeparti	Løsgænger	29. januar 2025
Finn Rudaizky^[27]	Dansk Folkeparti		25. april 2025
Troels Christian Jakobsen^[28]	Alternativet		15. august 2025
Troels Christian Jakobsen^[29]	Løsgænger	Skamløse Demokrater	26. august 2025

Borgerrepræsentation 2018-2021

^[30]
Mandatnr.	Pr. stemmer	Parti	Navn
1	30.637	Socialdemokratiet	Frank Jensen
2	5.719	Enhedslisten	Ninna Hedeager Olsen
3	2.596	Venstre	Cecilia Lonning-Skovgaard
4	2.523	Socialdemokratiet	Marcus Vesterager
5	973	Enhedslisten	Ulrik Kohl
6	1.785	Socialdemokratiet	Jesper Christensen (politiker)
7	2.814	Det Konservative Folkeparti	Jakob Næsager
8	4.005	Alternativet	Niko Grünfeld
9	5.254	Socialistisk Folkeparti	Sisse Marie Welling
10	3.844	Radikale Venstre	Mia Nyegaard
11	3.600	Dansk Folkeparti	Carl Christian Ebbesen
12	1.462	Socialdemokratiet	Jakob Hougaard
13	1.040	Enhedslisten	Charlotte Lund
14	1.387	Socialdemokratiet	Susan Hedlund
15	1.637	Venstre	Marcus Knuth
16	670	Enhedslisten	Rikke Lauritzen
17	2.077	Alternativet	Badar Shah
18	1.366	Socialdemokratiet	Kasandra Behrndt-Eriksen
19	3.563	Liberal Alliance	Alex Vanopslagh
20	1.592	Socialistisk Folkeparti	Astrid Aller
21	1.972	Radikale Venstre	Mette Annelie Rasmussen
22	1.229	Socialdemokratiet	Sofie Seidenfaden
23	1.314	Enhedslisten	Gorm Anker Gunnarsen
24	1.809	Det Konservative Folkeparti	Helle Bonnesen
25	1.201	Socialdemokratiet	Laura Rosenvinge
26	1.466	Enhedslisten	Gyda Heding
27	1.940	Alternativet	Fanny Hermind Broholm
28	1.131	Venstre	Jens-Kristian Lütken
29	1.179	Socialdemokratiet	Simon Strange
30	1.440	Socialistisk Folkeparti	Klaus Mygind
31	1.633	Radikale Venstre	Karen Melchior
32	1.638	Dansk Folkeparti	Finn Rudaizky
33	1.019	Enhedslisten	Karina Vestergård Madsen
34	1.139	Socialdemokratiet	Andreas Keil
35	1.115	Venstre	Flemming Steen Munch
36	1.893	Alternativet	Franciska Rosenkilde
37	1.061	Socialdemokratiet	Trine Madsen
38	812	Enhedslisten	Hassan Nur Wardere
39	1.039	Socialdemokratiet	Niels E. Bjerrum
40	816	Liberal Alliance	Heidi Wang
41	1.138	Socialistisk Folkeparti	Annika Smith
42	1.545	Radikale Venstre	Tommy Petersen
43	619	Enhedslisten	Jens Kjær Christensen
44	1.266	Det Konservative Folkeparti	Line Ervolder
45	1.029	Socialdemokratiet	Lars Weiss
46	1.102	Alternativet	Maja Krog
47	1.015	Socialdemokratiet	Jonas Bjørn Jensen
48	457	Enhedslisten	Knud Holt Nielsen
49	397	Dansk Folkeparti	Anna Hede Christensen
50	964	Socialdemokratiet	Simon Simonsen
51	654	Enhedslisten	Ali Hansen
52	1.123	Radikale Venstre	Anna Mee Allerslev
53	951	Venstre	Caroline Stage
54	1.080	Socialistisk Folkeparti	Maria Frej
55	1.038	Alternativet	Jakob Gorm

Kommunalvalg 2017 resultater

^[31] ^[32]^[33]
Parti/liste		Stemmer	+/-	%	+/-	Mandater	+/-
A	Socialdemokratiet	82.819	+6.295	27,6%	-0,2%	15	-1
B	Radikale Venstre	26.725	-4.118	8,9%	-2,3%	5	-1
C	Det Konservative Folkeparti	16.792	+2.932	5,6%	+0,6%	3
D	Nye Borgerlige	2.874	+2.874	1,0%	+1,0%	0
E	Christiania-Listen	908	+908	0,3%	+0,3%	0
F	Socialistisk Folkeparti	24.830	-2.717	8,3%	-1,7%	5	-1
G	Kærlighedspartiet	581	+581	0,2%	+0,2%	0
H	En Død Hest	115	+115	0,0%	+0,0%	0
I	Liberal Alliance	11.822	+1.190	3,9%	+0,1%	2
J	Hampepartiet	626	-151	0,2%	-0,1%	0
K	Kristendemokraterne	782	-33	0,3%	-0,0%	0
L	Lavere skatter og afgifter	112	-83	0,0%	-0,0%	0
M	Byrådslisten	50	-209	0,0%	-0,1%	0
N	Nationalpartiet	1.429	+1.429	0,5%	+0,5%	0
O	Dansk Folkeparti	15.082	-5.309	5,0%	-2,4%	3	-1
P	Stram Kurs	164	+164	0,1%	+0,1%	0
Q	Feministisk Initiativ	2.060	+2.060	0,7%	+0,7%	0
R	Kommunisterne i København	1.219	+56	0,4%	-0,0%	0
T	Schiller Instituttets Venner	234	-312	0,1%	-0,1%	0
U	Sunshine Partiet	219	+162	0,1%	+0,1%	0
V	Venstre	23.652	-7.790	7,9%	-3,5%	5	-2
Y	Det Tavse Flertal	49	+49	0,0%	+0,0%	0
Z	Fabeldyret	88	+88	0,0%	+0,0%	0
Æ	Dovne Robert	190	-360	0,1%	-0,1%	0
Ø	Enhedslisten	55.241	+1.569	18,4%	-1,1%	11
Å	Alternativet	31.553	+31.553	10,5%	+10,5%	6	+6
Stemmeberettigede		493.719	+33.270	81,95%	+0,09%	Total: 55
Afgivne stemmer		305.502	+23.681	61,9%	+0,7%
Blanke stemmer		4.127	-882	0,84%	-0,25%
Ugyldige stemmer		1.159	+33	0,23%	-0,01%
Gyldige stemmer		300.216	+24.530	60,8%	+1,0%

Borgmestre frem til 1998

Formænd for Københavns Borgerrepræsentation

Uddybende artikel: Københavns Borgerrepræsentation

Se liste her.

Borgmestre

Uddybende artikel: Borgmestre i Københavns Kommune.

Magistratens borgmestre 1847-1998

Se Københavns Overpræsidium for en liste over overpræsidenter i København.

Magistratens 1. Afdeling

Ressort: Skoleforvaltningen, kulturelle sager, biblioteker og sager om næringsvæsen m.v. Borgmesteren kaldtes: Skole- og kulturborgmesteren.

Fra	Til	Borgmester	Parti
1856	1862	Stephan Linnemann
1863	1873	Lars Christian Larsen	De Nationalliberale
1873	1897	Hans Nicolai Hansen	Højre
1897	1917	Theodor Dybdal	Uden for partierne (konservativ)
1917	1940	Ernst Kaper	Det Konservative Folkeparti
1940	1951	Alfred Bindslev
1951	1970	Ove Weikop
1970	1978	Børge A. Schmidt	Socialdemokratiet
1978	1985	Bent Nebelong	Det Konservative Folkeparti
1986	1994	Tom Ahlberg	Socialistisk Folkeparti
1994	1997	Jens Johansen	Socialistisk Folkeparti

Magistratens 2. Afdeling

Ressort: Afdelingen varetog indtil 1938 administrationen af byens finanser, og posten som borgmester blev populært kaldet Finansborgmesteren. Fra 1938 administrerede afdelingen byens sygehuse, og borgmesteren kaldtes derfor Hospitalsborgmesteren.

Fra	Til	Borgmester	Parti
1858	1860	Johan Peter Holmer
1860	1873	Jens Christian Juulsgaard Gammeltoft
1873	1875	Johan Frederik Schlegel
1875	1883	Carl Emil Fenger	De Nationalliberale
1883	1903	Ludvig Christian Borup	Højre
1903	1924	Jens Jensen	Socialdemokratiet
1924	1938	Peder Hedebol
1938	1962	Julius C. Hansen
1962	1974	Edel Saunte
1974	1981	Niels Alsing Andersen
1981	1992	Jørgen Frederiksen
1992	1997	Lars Engberg

Magistratens 3. Afdeling

Ressort: Afdelingen havde med byens sociale forhold at gøre, hvoraf navnet på borgmesteren var Socialborgmesteren.

Fra	Til	Borgmester	Parti
1847	1869	Johan Peter Holm
1869	1891	Harald August Valdemar Knudsen
1891	1909	Hugo Adolph Jacobi
1910	1917	Carl Frederik Mozart Lehmann
1917	1938	Viggo Christensen	Socialdemokratiet
1956	1962	Urban Hansen
1962	1976	Børge H.G. Jensen
1976	1989	Pelle Jarmer
1989	1997	Winnie Larsen-Jensen

Magistratens 4. Afdeling

Ressort: Afdelingen varetog hvad man kunne kalde tekniske funktioner og infrastruktur, veje, parker, og kirkegårde samt byplanlægning. Borgmesteren kaldtes undertiden Teknikborgmesteren eller Byplanborgmesteren.

Fra	Til	Borgmester	Parti
1858	1885	Eduard Diderik Ehlers
1885	1903	Christian Krarup Øllgaard
1904	1917	Jacob Marstrand	Radikale Venstre
1917	1925	H.C.V. Møller	Det Konservative Folkeparti
1925	1938	P.J. Pedersen	Socialdemokratiet
1938	1946	Arne Sundbo	Socialdemokratiet
1946	1954	Johannes Hansen	Danmarks Kommunistiske Parti
1954	1962	Lauritz Estrup	Det Konservative Folkeparti
1962	1978	Alfred Wassard Jørgensen	Det Konservative Folkeparti
1978	1986	Villo Sigurdsson	Venstresocialisterne
1986	1989	Gunna Starck	Venstresocialisterne
1990	1992	Lars Engberg	Socialdemokratiet
1992	1993	Peter Martinussen	Socialdemokratiet
1994	1997	Bente Frost	Venstre

Magistratens 5. Afdeling

I 1917 kom Magistratens 5. Afdeling til. Ressort: Afdelingen administrerede bl.a. Københavns Sporveje og senere byens miljø, borgmesteren kaldtes oprindeligt Sporvejsborgmesteren eller Trafikborgmesteren, senere Miljøborgmesteren.

Fra	Til	Borgmester	Parti
1917	1919	Christian S. Christiansen	Socialdemokratiet
1919	1936	Anthon Andersen
1936	1943	Oluf Andersen
1943	1946	Hans Peter Sørensen
1946	1954	Arne Sundbo
1954	1962	Ingvard Dahl
1962	1970	Willy Brauer	Socialistisk Folkeparti
23. april 1970	8. juli 1970	Arne Guttermann	Radikale Venstre
1970	1978	Lilly Helveg Petersen	Radikale Venstre
1978	1981	Ivan Hansen	Danmarks Kommunistiske Parti
1982	1997	Charlotte Ammundsen	Socialistisk Folkeparti

Magistratens 6. Afdeling

I 1978 blev Magistratens 6. Afdeling oprettet. Ressort: Afdelingen varetog bl.a. bolig- og ejendomsfunktioner. Borgmesteren kaldtes undertiden Rådhusborgmesteren.

Fra	Til	Borgmester	Parti
1978	1997	Hans Thustrup Hansen	Det Konservative Folkeparti

Øvrige borgmestre 1998-2025

Borgmestrene og deres resortområder efter nedlæggelsen af magistraten i 1998.

Økonomiforvaltningen (Overborgmesteren)

Nærmest svarende til Overborgmesterens Afdeling og med Overborgmesteren som formand.

Fra	Til	Borgmester	Parti
1. januar 1998	24. oktober 2004	Jens Kramer Mikkelsen	Socialdemokratiet
25. oktober 2004	26. oktober 2004	Hellen Hedemann (fungerende)	Socialistisk Folkeparti
27. oktober 2004	31. december 2005	Lars Engberg	Socialdemokratiet
1. januar 2006	31. december 2009	Ritt Bjerregaard
1. januar 2010	19. oktober 2020	Frank Jensen
20. oktober 2020	31. december 2021	Lars Weiss (fungerende)
1. januar 2022	28. august 2024	Sophie Hæstorp Andersen
29. august 2024		Lars Weiss (fungerende)

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Bestod af dele af Magistratens 1. og 6. Afdeling. Pr. 2025 kaldt: Kultur- og fritidsborgmesteren.

Fra	Til	Borgmester	Parti
1. januar 1998	31. december 2001	Hans Thustrup Hansen	Det Konservative Folkeparti
1. januar 2002	31. december 2007	Martin Geertsen	Venstre
1. januar 2008	31. december 2013	Pia Allerslev	Venstre
1. januar 2014	31. december 2017	Carl Christian Ebbesen	Dansk Folkeparti
1. januar 2018	28. oktober 2018	Niko Grünfeld	Alternativet
29. oktober 2018	31. december 2021	Franciska Rosenkilde	Alternativet
1. januar 2022		Mia Nyegaard	Radikale Venstre

Uddannelse- og Ungdomsforvaltningen

Bestod af dele af Magistratens 1. Afdeling. Pr. 2025 kaldt: Børne- og ungdomsborgmesteren.

Fra	Til	Borgmester	Parti
1. januar 1998	31. december 2005	Per Bregengaard	Enhedslisten
1. januar 2006	31. december 2009	Bo Asmus Kjeldgaard	Socialistisk Folkeparti
1. januar 2010	1. september 2013	Anne Vang	Socialdemokratiet
2. september 2013	31. december 2013	Jesper Christensen	Socialdemokratiet
1. januar 2014	31. december 2017	Pia Allerslev	Venstre
1. januar 2018	31. december 2021	Jesper Christensen	Socialdemokratiet
1. januar 2022		Jakob Næsager	Det Konservative Folkeparti

Sundhedsforvaltningen

Bestod af af Magistratens 2. Afdeling. Pr. 2025 kaldt: Sundheds- og omsorgsborgmesteren.

Fra	Til	Borgmester	Parti
1. januar 1998	31. december 2001	Peter Martinussen	Socialdemokratiet
1. januar 2002	31. december 2005	Inger Marie Bruun-Vierø	Radikale Venstre
1. januar 2006	31. december 2009	Mogens Lønborg	Det Konservative Folkeparti
1. januar 2010	31. december 2017	Ninna Thomsen	Socialistisk Folkeparti
1. januar 2017		Sisse Marie Welling	Socialistisk Folkeparti

Socialforvaltningen


Fra	Til	Borgmester	Parti
1. januar 2006	31. december 2013	Mikkel Warming	Enhedslisten
1. januar 2014	31. december 2017	Jesper Christensen	Socialdemokratiet
1. januar 2018	31. december 2021	Mia Nyegaard	Radikale Venstre
1. januar 2022		Karina Vestergård Madsen	Enhedslisten

Bygge- og Teknikforvaltningen

Bestod af af Magistratens 4. Afdeling. Fandtes fra 1998-2006

Fra	Til	Borgmester	Parti
1. januar 1998	31. december 2005	Søren Pind	Venstre

Miljø- og Forsyningsforvaltningen

Bestod af Magistratens 5. Afdeling. Fandtes fra 1998-2006.

Fra	Til	Borgmester	Parti
1. januar 1998	31. december 2001	Bo Asmus Kjeldgaard	Socialistisk Folkeparti
1. januar 2002	31. december 2005	Winnie Berndtson	Socialdemokratiet

Teknik- og miljø forvaltningen

Der var en sammenlægning af Bygge- og teknikforvaltningen og Miljø- og forsyningsforvaltningen efter valget i 2005.


Fra	Til	Borgmester	Parti
1. januar 2006	31. december 2009	Klaus Bondam	Radikale Venstre
1. januar 2010	19. maj 2011	Bo Asmus Kjeldgaard	Socialistisk Folkeparti
25. maj 2011	31. december 2013	Ayfer Baykal	Socialistisk Folkeparti
1. januar 2014	31. december 2017	Morten Kabell	Enhedslisten
1. januar 2018	31. december 2021	Ninna Hedeager Olsen
1. januar 2022		Line Barfod

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Bestod af den tidligere Magistratens 3. Afdeling. Fandtes fra 1998-2006


Fra	Til	Borgmester	Parti
1. januar 1998	31. december 2001	Winnie Larsen-Jensen	Socialdemokratiet
1. januar 2002	31. december 2005	Bo Asmus Kjeldgaard	Socialistisk Folkeparti

Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen


Fra	Til	Borgmester	Parti
1. januar 2006	31. december 2009	Jakob Hougaard	Socialdemokratiet
1. januar 2010	31. december 2010	Klaus Bondam	Radikale Venstre
1. januar 2011	30. oktober 2017	Anna-Mee Allerslev
31. oktober 2017	31. december 2017	Mia Nyegaard
1. januar 2018	15. marts 2022	Cecilia Lonning-Skovgaard	Venstre
16. marts 2022		Jens-Kristian Lütken	Venstre

Magistratens borgmestre 1660-1857

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

(komplet fra 1660 indtil ca. 1770).^[34]
Viceborgmestre er angivet ved indrykning i punktopstillingen

1500-tallet

1516-1517 Peder Jørgensen^[35]
1517-1527 Albrecht van Goch
1527-1528 Anders Halager^[35]
1529-1531 Ambrosius Bogbinder
1531-1534 Povl Hansen^[35]
1534-1536 Ambrosius Bogbinder (igen) og Hans Bøsse (Hans Bøsze)
1536-1539 Peder Villadsen (død 1539), sekretær
-1539 Mads Nielsen (død 1539)
1539- Oluf Jakobsen (el. Ibsen) Skriver^[35]
1558-1561 Mikkel Zelle (henrettet 1565)
1565-1590 Markus Hess (1526-1590), købmand
-1594 Albert Albertsen (død 1594), købmand

1600-tallet

1609-1624 Mikkel Vibe (1565-1624), købmand
1622-1628 Matthias Hansen (død 1628), købmand
1622-1644 Simon Surbæk/Surbech (1569-1644)
1628-1646 Reinholt Hansen (1581-1646), købmand
1644-1672 Peder Hansen Resen (1625-1688), derefter præsident
1645-1663 Find Nielsen Trellund (1594-1663), købmand
1655-1669 Peder Pedersen (1608-1669), skriver
1665-1684 Titus Bülche (1639-1684), kongelig kommissær over kirkerne i Norge
1667-1667 Peter Bülche (1605-1671), senere præsident
1667-1677 Christian Caspersen Schøller, assessor i Højesteret
1668-1685 Jørgen Fogh (død 1685), stadsoberst
1675-1675 Balthasar Seckman (død 1675), assessor i Kollegiet og i Højesteret
1676-1677 Hans Pedersen Blat (død 1677)
1676-? Christen Andersen Düring, assessor i Højesteret
1677-1697 Bartholomæus Jensen, assessor i Højesteret
1677-1692 Cosmus Bornemann (1637-1692), professor, assessor i Højesteret
1677-1710 Sigvard Friis Dverg (død 1710), assessor i Højesteret
- 1677-1703 Albert Bartholin (1668-1703)
1684-1705 Claus Rasch (1639-1705), assessor i Højesteret, politimester

1700-tallet

- 1703-1722 Johan Bertram Ernst (død 1722), politimester
1705-1710 Oluf Rømer (død 1710), politimester
1705-1717 Anders Jacobsen (død 1717), assessor i Højesteret
1710-1736 Johan Eichel (1666-1736)
1710-1713 Johannes Christensen Meller (død 1724), blev derefter præsident
1714-1729 Christian Berregaard (1683-1750)
- 1717-1718 Jacob Sidenborg, assessor i Højesteret
- 1718-1725 Nicolai Wivet (død 1725)
- 1723-1731 Johan Poul Brandt (død 1731)
- 1723-1725 Johan Philip Ratechen, politimester
- 1726-1731 Hans Himmerich, politimester
1726-1744 Rasmus Byssing (1668-1744)
1728-1748 Peter Ramshardt (død 1748)
1728-1729 Michel Worm (1704-1743), amtmand i Norge
1731-1764 Erik Torm (død 1764), politimester
- 1731-1731 Edvard Wium (død 1731)
1731-1733 Lorentz Fisker (1684-1757), assessor i Højesteret
- 1733-1758 Frederik Holmsted (1683-1758)
- 1739-1742 Michael Grøn (død 1742)
1743-1761 Enevold de Falsen (1686-1761), assessor i Højesteret
- ?-1745 Niels Hendriksen (død 1745)
- 1745-1752 Peder Helt (død 1752), assessor i Højesteret
- 1748-1758 Anthon Raff (død 1758)
1749-1772 Johan Christian Schrødersee (1706-1772)
1749-1771 Herman Henrik Kønnemann (død 1771)
- 1750-1771 Johannes Valeur (1701-1771), assessor i Hofretten
1750-1765 Herman Lengerken Kløcker (1706-1765), assessor i Højesteret
- 1754-1765 Gabriel Hilman (død 1765)
- 1754-? Hans Fogh
- 1754-1788 Hans Christopher Hersleb (1722-1788), landsdommer
- 1754-1771 Frederik Horn (1708-1781), politimester, justitiarius i Hof- og Stadsretten (afskediget af Johann Friedrich Struensee 3. april 1771)
- 1766-1770 Kay Kock (død 1770)
- 1770-? Johan Jacob Hæseker (afskediget af Struensee 3. april 1771 – 1. oktober 1772)
- 1770-1771 Hans Nicolai Nissen (død 1771)
- 1770-? Abraham Falk (afskediget af Struensee 3. april 1771 – 1. oktober 1772)
1771-1771 Tycho Rothe (indsat af Struensee 3. april 1771, men forlod selv posten efter et par måneder)
1771-1772 Matthiesen (indsat af Struensee 3. april 1771, men afskediget 1. oktober 1772)
1771-1772 Johan Peter Suhr (indsat af Struensee 3. april 1771, men fra 1. oktober degraderet til viceborgmester)
- 1772-? Johan Peter Suhr (se ovenfor)
1771-1772 Matthias Lunding (indsat af Struensee 3. april 1771, men fra 1. oktober degraderet til viceborgmester)
- 1772-? Matthias Lunding (se ovenfor)
- 1773-1781 Johan Frederik Holmsted (-1781)
1788-1793 Christian Fædder (1712-1793), politimester

1800-tallet

1814-1818 Georg Frederik Lange
1814-1819 Rasmus Langeland Bagger
1818-1843 Friederich Christian Schäffer
1819-1820 Iver Qvistgaard (2. borgmester)
1821-1837 Frederik Hammerich
1821-1857 Daniel Gottvald Reimer Bentley
1837-1858 Just Henrik Mundt (3. borgmester, fra 1844 2. borgmester)
1844-1848 Tage Algreen-Ussing
1846-1854 Herman Andreas Mollerup
1854-1856 Andreas Lorentz Casse

Stadens 32 mænd

Uddybende artikel: Stadens 32 mænd

Stadens 32 mænd eller Københavns 32 mænd var en unik forsamling af respekterede borgere og handelsmænd, der efter de københavnske borgeres krav blev nedsat til at styre København ved enevældens oprettelse i 1660. Fordelen ved at sidde som en af de 32 mænd var, at man kunne få foretræde for kongen.

Forsamlingen blev i 1840 afløst af Københavns Borgerrepræsentation.

Forvaltningshistorie

København har altid indtaget en særstilling i dansk politisk historie, og først relativt sent har byen fået en styreform, der kan kaldes demokratisk. Samtidig er byens nuværende mellemformstyre endnu nutildags unikt i Danmark, idet borgmesterposterne ikke kun besættes af det politiske flertal, men afspejler en konstitueringsaftale partierne imellem.

I de tidligste tider var byens særstatus udmøntet i, at den tilhørte kirken. Byen var en gave fra Valdemar 1. den Store til biskop Absalon. Dette forhold varede ved indtil 1416, hvor Erik 7. af Pommern fik byen til eje. Omend begrebet borgmester nævnes fra midten af 1300-tallet, og hovedstadens første stadsret (etableret i 1524) rummede lokale beføjelser, var den almindelige borgers indflydelse på bystyret meget beskeden.

Nye privilegier

Belejringen af København i 1660 under Svenskekrigene ændrede byens position. Som følge af byens succesfulde modstand mod svenskerne opnåede byen fra kong Frederik 3. nye privilegier, der varede ved indtil 1840.

Magistraten bestod af 3-4 borgmestre og et skiftende antal (normalt 6-8) rådmænd, som alle var kongevalgte. Den borgmester, som var formand for magistraten, havde titlen præsident, fra 1747 overpræsident.

Byens nye privilegier bestod i, at borgerskabet sammen med magistraten fik ret til at vælge 32 borgere blandt byens velstående købmænd, som i fællesskab med magistraten skulle varetage byens anliggender (se Stadens 32 mænd).

Borgerrepræsentationen etableres

Denne styreform varede ved indtil 1840, hvor kong Christian 8. udstedte en ny forordning om kommunalbestyrelsen i København. Denne ordning lagde grundlaget for et mere moderne bystyre. Den 32 mand store forsamling, der med tiden var blevet selvsupplerende, blev afløst af en folkevalgt borgerrepræsentation på 36 medlemmer.

Men der var ikke tale om almindelig valgret. Valgret og valgbarhed var betinget af borgerskab og skattebetaling og for halvdelens vedkommende desuden af ejendomsbesiddelse. Blot 1,6% af hovedstadens indbyggere havde således valgret ved det første valg i 1840.

Magistraten bestod af en overpræsident og tre borgmestre samt seks rådmænd. Kongen udpegede overpræsidenten og borgmestrene, mens rådmændene fremover blev valgt af borgerrepræsentationen. Stadig var borgerrepræsentationens indflydelse dog meget hæmmet; ikke mindst fordi de stridigheder, der måtte opstå mellem borgerrepræsentationen og magistraten, blev afgjort af kongens centrale forvaltningsorgan, det Danske Kancelli, der typisk bakkede magistraten op.

Kommunernes ret til selvstyre blev slået fast med Grundloven (1849), hvilket også påvirkede København. Beslutningskompetencen lå i fællesskab hos magistraten og borgerrepræsentationen, og magtfordelingen mellem de to var uforandret fra 1857 indtil 1938.

Borgerrepræsentationens status over for magistraten blev afklaret i 1857. Magten blev forskudt i retning af borgerrepræsentationen, der overtog nogle resortområder fra gamle direktioner og kommissioner. Samtidig skulle magistratens medlemmer nu fremover vælges af borgerrepræsentationen og efterfølgende stadfæstes af kongen. Den nye magistrat var sammensat af fire borgmestre, der blev valgt for livstid, og fire rådmænd, der blev valgt for seks år ad gangen. Overpræsidenten, der fremdeles blev kongeligt udpeget, var fortsat formand for magistraten.

Gruppen af kommunale valgberettigede blev gradvist udvidet i mere demokratisk retning. Det skete i 1861, 1865 og i 1908. Samtidig blev kommunens areal tredoblet, da den indlemmede kvartererne i Sundbyerne, Valby og Brønshøj m.fl. i 1902. Som en konsekvens af dette blev borgerrepræsentationen i 1902 udvidet til 42 medlemmer og i 1913 til 55, hvilket er det antal, forsamlingen stadig har. Efterhånden som de politiske partier opstod, begyndte borgmestrene ikke kun at optræde som embedsmænd, men som politikere. I 1903 erobrede Socialdemokratiet med Jens Jensen i spidsen finansforvaltningen (Magistratens 2. Afdeling) og dermed reelt magten i byen.

Magistratsstyret betød, at magten stadig lå i mange kommissioner, udvalg og bestyrelser, og helt op til nutiden har disse vellønnede poster været lige så politisk attraktive som selve borgmesterposterne. Det har bl.a. gennem tiden været bestyrelsesposter i Københavns Havn, Københavns Frihavn, Ny Carlsberg Glyptotek, Ørestadsselskabet, Kommunekemi, Københavns Energi, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Hovedstadens Udviklingsråd, Byfornyelsesselskabet København, R98, Thorvaldsens Museum, Kommunernes Lønningsnævn, kommunale boligselskaber etc.

Endelig demokratisering i 1938

Den egentlige demokratisering af kommunen skete først i 1938, hvor borgerrepræsentationen fik tillagt enerådig beslutningskompetence, mens magistraten fik den administrative myndighed og blev reduceret til forvaltningsapparat. Konsekvensen blev, at overpræsidenten udtrådte af magistraten, og formandskabet overgik til den valgte overborgmester (Viggo Christensen). I realiteten var overpræsidenten allerede da i mange år ikke blevet udpeget af kongen som sådan, men af Indenrigsministeriet, og overpræsidenten var typisk en embedsmand fra et ministerium.

Ændringer siden 1970

Kommunalreformen (1970) påvirkede også Københavns Kommune. Reformen tilsagde, at København skulle opretholdes som én kommune, der fortsat var både primærkommune og amtskommune. Magistratsordningen blev der ikke pillet ved, og København blev derfor fortsat styret af to organer, hvor borgerrepræsentationen var den besluttende myndighed, mens magistraten var den udøvende myndighed. Medlemmer af magistraten, der i alt havde et antal af syv inklusive overborgmesteren, skulle vælges blandt borgerrepræsentationens medlemmer. Samtidig blev rådmændene afskaffet.

Magistratsstyret fortsatte indtil 1998, hvor styrelsesloven blev ophævet. Erstatningen var det mellemformstyre, som kommunen stadig har. Det betyder, at kommunen stadig har en borgerrepræsentation på 55 medlemmer (inklusive de syv borgmestre). Den vælger et økonomiudvalg og seks stående udvalg, som opgaverne fordeles imellem. Overborgmesteren er formand for borgerrepræsentationen og økonomiudvalget. De seks borgmestre er formænd for deres respektive udvalg, og udvalgenes beslutninger udføres af tilsvarende forvaltninger.

Siden kommunens vokseværk i 1902 har det mange gange været foreslået at splitte byen op i mindre enheder. Forskellige skandaler, f.eks. KUC-sagen om misbrug af offentlige midler, dårlig revision og budgetoverskridelser har bl.a. ført til diskussioner om en opdeling af byen i mere borgernære enheder. I 1997-2001 blev der gennemført et forsøg med bydelsråd i fire bydele. Rådene varetog omkring 80% af de kommunale opgaver (ikke de amtslige).

I 2000 blev der derefter afholdt en vejledende folkeafstemning i kommunen om, hvorvidt lokalt bystyre skulle indføres. 33,6% stemte ja, 66,4% stemte nej, og stemmeprocenten var 70,5%. Kun i Valby var der et flertal for lokalt styre. Borgerrepræsentationen valgte på den baggrund at skrinlægge ideen om en opdeling af kommunen. Der bør tilføjes, at nogle af bydelsrådene, særligt det på Indre Østerbro, var præget af skandaler og stridigheder, hvilket gav et billede af rådenes arbejde som useriøst.

Strukturreformen i 2007 havde ikke nævneværdig effekt på Københavns Kommune. Eneste større ændring var, at Københavns Overpræsidium blev nedlagt med udgangen af 2006, og at Hovedstadens Sygehusfællesskab blev erstattet af Region Hovedstaden. Overborgmester Ritt Bjerregaard har offentligt tilkendegivet, at hun gerne så mellemformstyret erstattet af en flertalsstyre. VK-regeringen ønskede dog ikke at reformere hovedstadens styre på dette punkt.

De unges København

Ungdommen er en stor del af København, som fx i Ungeråd KBH og Københavns fælleselevråd.

Referencer

↑ www.statistikbanken.dk/FRKM125
↑ CVR-registret
↑ "DI – Lokalt Erhvervsklima 2010: København". Arkiveret fra originalen 13. maj 2012. Hentet 11. marts 2013.
↑ "Hele ranglisten - DI". Arkiveret fra originalen 2. august 2013. Hentet 11. marts 2013.
↑ http://img.borsen.dk/img/cms/tuksi4/media/cmsmedia/2133_content_2_7705.pdf
↑ Kan København blive en rigtig erhvervsby? - Økonomi | www.business.dk
↑ Om størrelsen af København uden vandarealer af ferskvand fra 1.jan 2011 se http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp (tidligere var kun havvand fratrukket (havne, kanaler etc men efter 2011 også damme, søer, voldgrave etc)
↑ Befolkningen efter hovedlandsdele (summariske tal fra folketællinger) - Statistikbanken - data og tal
↑ Befolkningsudviklingen i Københavns Kommune – Trap Danmark | Lex
↑ Styrelsesloven § 3 og 5.
↑ "Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. oktober 2020. Hentet 4. oktober 2020.
↑ Maja Grønholdt Jensen (27. november 2017). "København: Nu er borgmesterposterne fordelt". TV 2 Lorry. Arkiveret fra originalen 24. januar 2018. Hentet 23. januar 2018.
↑ https://valg.dk/kv/1705ff7b-7390-48d8-b701-6bcd430dc835/municipality/96d29326-6067-4f7e-b236-84ca96e63e14
↑ Københavns Kommunalvalg 2025 - valg.dk
↑ https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/snoed-vaelgerne-pernille-rosenkrantz-theil-udtraeder-af-borgerrepraesentationen/11030192
1 2 Kommunalvalg KÃ¸benhavn Kommune
↑ Københavns Kommunalvalg 2021 - valg.dk
↑ Alternativet i opstillings-ups: Kandidat måtte trække sig for at gøre plads til ung komet | kobenhavnliv.dk
↑ Heidi Wang overtager borgmesters plads i Københavns BorgerrepræsentationAltinget:
1 2 3 Politisk leder trÃ¦kker sig fra post efter valg til Folketinget - TV 2
↑ Radikalt medlem i København stopper i politikAltinget - Alt om politik: altinget.dk
↑ Chok på rådhuset: Højtprofileret politiker stopper | kobenhavnliv.dk
↑ www.altinget.dk/artikel/holstein-faelder-dom-over-de-nye-ministre-en-vild-udnaevnelse-som-ingen-havde-set-komme
↑ Nye Borgerlige mister sit eneste mandat i København
↑ Facebook
↑ https://kobenhavnliv.dk/kobenhavngl/politiker-har-faaet-nok-smutter-fra-konservative
↑ https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/df-mister-sin-mand-i-koebenhavns-borgerrepraesentation-kort-foer-valg/10597812
↑ https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/nyt-kaos-i-alternativet-koebenhavner-profil-suspenderet/10911920
↑ https://www.altinget.dk/artikel/suspenderet-profil-og-komiker-loesriver-sig-fra-alternativet-og-stifter-nyt-parti
↑ Kommunalvalg 2017 - valg.dk
↑ Kommunalvalg 2017 - valg.dk
↑ Befolkningen efter distrikt, køn, alder og civilstand - Københavns Kommunes Statistikbank - data og tal
↑ Kommunalvalg 2013 - valg.dk
↑ Nicolai Jonge, Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse, forestillende Stadens Tilstand, Beskaffenhed oc Merkværdigheder i en sammenhængende Orden i de ældste, mellemste oc nyeste Tider, 1783. Online-udgave Arkiveret 8. april 2013 hos Wayback Machine
1 2 3 4 "Om borgmestre". Arkiveret fra originalen 21. april 2012. Hentet 19. november 2013.

Eksterne henvisninger

[1] www.statistikbanken.dk/FRKM125

[2] CVR-registret

[3] "DI – Lokalt Erhvervsklima 2010: København". Arkiveret fra originalen 13. maj 2012. Hentet 11. marts 2013.

[4] "Hele ranglisten - DI". Arkiveret fra originalen 2. august 2013. Hentet 11. marts 2013.

[5] ttp://img.borsen.dk/img/cms/tuksi4/media/cmsmedia/2133_content_2_7705.pdf

[6] Kan København blive en rigtig erhvervsby? - Økonomi | www.business.dk

[7] Om størrelsen af København uden vandarealer af ferskvand fra 1.jan 2011 se http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/saveselections.asp (tidligere var kun havvand fratrukket (havne, kanaler etc men efter 2011 også damme, søer, voldgrave etc)

[8] Befolkningen efter hovedlandsdele (summariske tal fra folketællinger) - Statistikbanken - data og tal

[9] Befolkningsudviklingen i Københavns Kommune – Trap Danmark | Lex

[10] Styrelsesloven § 3 og 5.

[11] "Styrelsesvedtægt for Københavns Kommune" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 6. oktober 2020. Hentet 4. oktober 2020.

[12] Maja Grønholdt Jensen (27. november 2017). "København: Nu er borgmesterposterne fordelt". TV 2 Lorry. Arkiveret fra originalen 24. januar 2018. Hentet 23. januar 2018.

[13] ttps://valg.dk/kv/1705ff7b-7390-48d8-b701-6bcd430dc835/municipality/96d29326-6067-4f7e-b236-84ca96e63e14

[14] Københavns Kommunalvalg 2025 - valg.dk

[15] ttps://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/snoed-vaelgerne-pernille-rosenkrantz-theil-udtraeder-af-borgerrepraesentationen/11030192

[autogeneret2-16] 1 2 Kommunalvalg KÃ¸benhavn Kommune

[17] Københavns Kommunalvalg 2021 - valg.dk

[18] Alternativet i opstillings-ups: Kandidat måtte trække sig for at gøre plads til ung komet | kobenhavnliv.dk

[19] Heidi Wang overtager borgmesters plads i Københavns BorgerrepræsentationAltinget:

[:0-20] 1 2 3 Politisk leder trÃ¦kker sig fra post efter valg til Folketinget - TV 2

[21] Radikalt medlem i København stopper i politikAltinget - Alt om politik: altinget.dk

[22] Chok på rådhuset: Højtprofileret politiker stopper | kobenhavnliv.dk

[23] www.altinget.dk/artikel/holstein-faelder-dom-over-de-nye-ministre-en-vild-udnaevnelse-som-ingen-havde-set-komme

[24] Nye Borgerlige mister sit eneste mandat i København

[25] Facebook

[26] ttps://kobenhavnliv.dk/kobenhavngl/politiker-har-faaet-nok-smutter-fra-konservative

[27] ttps://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/df-mister-sin-mand-i-koebenhavns-borgerrepraesentation-kort-foer-valg/10597812

[28] ttps://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/nyt-kaos-i-alternativet-koebenhavner-profil-suspenderet/10911920

[29] ttps://www.altinget.dk/artikel/suspenderet-profil-og-komiker-loesriver-sig-fra-alternativet-og-stifter-nyt-parti

[30] Kommunalvalg 2017 - valg.dk

[31] Kommunalvalg 2017 - valg.dk

[32] Befolkningen efter distrikt, køn, alder og civilstand - Københavns Kommunes Statistikbank - data og tal

[33] Kommunalvalg 2013 - valg.dk

[34] Nicolai Jonge, Den Kongelige Hoved- og Residentz-Stad Kiøbenhavns Beskrivelse, forestillende Stadens Tilstand, Beskaffenhed oc Merkværdigheder i en sammenhængende Orden i de ældste, mellemste oc nyeste Tider, 1783. Online-udgave Arkiveret 8. april 2013 hos Wayback Machine

[autogeneret1-35] 1 2 3 4 "Om borgmestre". Arkiveret fra originalen 21. april 2012. Hentet 19. november 2013.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

[16]

[17]

[18]

[19]

[20]

[21]

[22]

[23]

[24]

[25]

[26]

[27]

[28]

[29]

[30]

[31]

[32]

[33]

[34]

[35]

v d r Områder i Københavns Kommune
Administrative bydele	Amager Vest Amager Øst Bispebjerg Brønshøj-Husum Indre By Nørrebro Valby Vanløse Vesterbro/Kongens Enghave Østerbro
Funktionelle bydele	Islands Brygge Kongens Enghave Vesterbro Ørestad

v d r Geografiske enheder i Hovedstadsområdet
Aktuelle	Hovedstadsområdet København Københavns Kommune Region Hovedstaden Storkøbenhavn Øresundsregionen
Historiske	Hovedstadsregionen Københavns Amt