Fuldbyrdelse

Illustration fra Tacuinum Sanitatis, en middelalderlig håndbog af Ibn Butlan om sundhed og velvære

Fuldbyrdelsen af et ægteskab, eller blot fuldbyrdelse, er den første officielt anerkendte handling af samleje efter ægteskab er indgået. I mange traditioner og i civil- eller religionsretlige bestemmelser henviser definitionen som regel til penis-vaginal penetration (dvs. heteroseksuel), og nogle religiøse doktriner stiller yderligere krav om forbud mod prævention. I denne forstand er “et ægteskab kun fuldbyrdet, hvis den ægteskabelige handling medfører, at sæd afsættes i skeden.”

Den religiøse, kulturelle eller juridiske betydning af fuldbyrdelse kan udspringe af forestillinger om ægteskabet som havende til formål at frembringe juridisk anerkendte efterkommere af begge partnere, eller at legitimere deres seksuelle handlinger sammen, eller begge dele. Fraværet af fuldbyrdelse kan derfor medføre, at en vielse anses for ikke at have fuldendt ægteskabet, eller for at have skabt et ægteskab, som senere kan ophæves. I nogle retssystemer kan et ægteskab således annulleres, hvis det ikke er blevet fuldbyrdet. Fuldbyrdelse er også relevant i tilfælde af uformelle ægteskaber. Den historiske betydning af fuldbyrdelse har ført til udviklingen af forskellige bryllupsnat-ritualer.

Ud over disse formelle og bogstavelige anvendelser findes udtrykket også i en uformel og mindre præcis betydning, hvor det bruges om en seksuel milepæl i forhold af varierende intensitet og varighed.