Fader vor

Fader vor på græsk

Fader vor eller Fadervor er en central kristen bøn, som ifølge evangelierne blev lært disciplene af Jesus. Den findes i to nytestamentlige former, i Matthæusevangeliet kapitel 6, vers 9–13 som en del af Bjergprædikenen og i Lukasevangeliet 11,2 ff. som svar på disciplenes anmodning om, at Jesus skulle lære dem at bede, ligesom Johannes Døberen havde lært sine disciple det. Hvis bønnen antages kun at være blevet fremsagt ved én lejlighed, er Lukas’ fremstilling ofte blevet anset for den mest oprindelige. Bønnen kaldes også Herrens bøn og er ikke traditionelt forstået som en bøn, der udelukker andre frie bønner, men som en norm eller forbilledlig sammenfatning af, hvad den kristne skal bede om.

Bønnen bruges ofte som et eksempel, når man vil illustrere, hvordan et sprog ser ud. Det skyldes at Bibelen er oversat til mange sprog, og at mange kristne kender lige netop dette tekststykke udenad. Der kan findes en del eksempler på Fadervor på forskellige sprog i Wikipedia. (Følg denne artikels henvisninger til andre sprog og evt. disses respektive Hvad henviser hertil-funktioner.)

Historie og betydning

Fadervor fik tidligt stor betydning i kirken. I den ældste tid synes brugen af bønnen i nogen grad at have været forbeholdt de døbte, men dens betydning for de troende er tidligt bevidnet, blandt andet i skriftet De tolv Apostles Lærdom og hos kirkefædre som Tertullian og Cyprian, der både fremhævede dens daglige brug i hjemmet og dens plads i menighedens gudstjenestelige liv. Den afsluttende lovprisning, som ikke findes i evangeliernes oprindelige tekst, blev ligeledes tidligt føjet til og forekommer allerede i De tolv Apostles Lærdom. Bønnen har siden haft en usædvanlig bred og vedvarende anerkendelse i de kristne kirkesamfund og hører til de kristne overleveringer, om hvis brug og værdsættelse der hersker størst enighed.

Indholdsmæssigt består Fadervor af en indledende tiltale til Gud, syv bønner og i mange kirkelige traditioner en afsluttende lovprisning. I tiltalen påkaldes Gud som "vor Fader" og som den, der er "i Himlene"; dermed forbindes forestillingen om Guds kærlighed til menneskene med hans ophøjede magt over verden. At bønnen siger "vor" og ikke "min" Fader, giver den samtidig en menighedsmæssig karakter: den bedende står ikke isoleret, men som led i et fællesskab, og bønnen får dermed karakter af gensidig forbøn mellem dem, der forstår sig som Guds børn.

Bønnens indre sammenhæng er ofte blevet fortolket ud fra tanken om Guds rige, der også er et grundbegreb i Jesu forkyndelse. De to første bønner, om at Guds navn må helliges, og at hans rige må komme, danner i denne forståelse en enhed. De følgende bønner udfolder rigets komme som både en ydre og en indre virkelighed: dels i bønnen om, at Guds vilje må ske, og at mennesket må få det nødvendige til det timelige livs ophold, dels i bønnerne om skyldsforladelse, om at kunne vise kærlighed og tilgivelse mod andre, om ikke at føres ind i fristelse og om endelig forløsning. Fadervor kan således forstås som en samlet bøn om, at menneskelivet helt indføjes i Guds rige, både i det, der sker med mennesket, og i det, mennesket selv gør. Hertil svarer den senere tilføjede lovprisnings tre led, hvor Gud tilskrives riget, magten og æren.

Bønnen har desuden fået betydning uden for den kirkelige brug, fordi den ofte anvendes som eksempeltekst til at vise, hvordan forskellige sprog ser ud. Det skyldes både, at Bibelen er oversat til et meget stort antal sprog, og at netop Fadervor er et af de bibelsteder, som mange kristne traditionelt har kunnet udenad. Den danske betegnelse Fadervor, snarere end den mere direkte ordstilling vor Fader, går historisk tilbage til den latinske betegnelse Pater noster, som i kirkelig brug blev gengivet efter tysk Vater unser; denne form blev videreført af Luther, mens de reformerte kirkesamfund i højere grad frigjorde sig fra den.

Folkekirken

I den danske folkekirkes autoriserede bibeloversættelse fra 1992 lyder den:

Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed!
Amen.

Ovenstående oversættelse indeholder formuleringerne "forlader vore skyldnere" og "For dit er Riget og magten og æren i evighed!" som traditionelt har været en del af Fadervor i Danmark, men disse formuleringer findes ikke i de ældste græske udgaver af Matthæusevangeliet, som oversættelsen ellers bygger på. I gudstjenesten bruger man enten den "nye" (ovenstående) udgave, eller den "gamle" (nedenstående) udgave:

Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen.

Den Katolske Kirke

Fadervor står på mange sprog, bl.a. en ældre dansk udgave, i den katolske Pater Noster-kirke på Oliebjerget i Jerusalem.

Den Katolske Kirkes udgave af Fadervor på dansk lyder:

Fader vor, du som er i Himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige.
Ske din vilje, som i Himlen således også på jorden.
Giv os i dag vort daglige brød
og forlad os vor skyld,
som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
(Thi dit er riget og magten og æren i evighed).
Amen.

Den latinske version af Fadervor, som blev brugt af alle katolikker indtil Det andet Vatikankoncil, hvor det i dag kun er officielt i Vatikanstaten, lyder:

Pater noster, qui es in cælis,
sanctificétur nomen tuum.
Advéniat regnum tuum.
Fiat volúntas tua, sicut in cælo, et in terra.
Panem nostrum quotidiánum da nobis hódie,
et dimítte nobis débita nostra
sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris.
Et ne nos indúcas in tentatiónem, sed líbera nos a malo.
(Quia tuum est regnum, et potéstas, et glória in sæcula sæculorum.)
Amen.

---

I Lukasevangeliet findes en anden version af det traditionelt brugte Fadervor fra Matthæusevangeliet:

"Når I beder, skal I sige
Fader!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige;
giv os hver dag vort daglige brød,
og forlad os vore synder,
for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os,
og led os ikke ind i fristelse."
(Luk.11,2-4 )

"Far i himlen! Lad alle forstå at du er Gud, lad dit rige blive virkelighed, og lad alting blive som du vil have det - her på jorden ligesom det allerede er i himlen. Giv os det brød vi har brug for i dag. Tilgiv os det vi har gjort forkert ligesom vi har tilgivet andre. Lad være med at sætte os på prøve, og befri os fra ondskabens magt. For du er Gud, du har magten, og vi vil altid hylde dig. Amen."

(Den Nye Aftale – Det nye Testamente på nudansk, Bibelselskabets Forlag 2007, 520 sider.)

Aramæisk udgave?

Man har forsøgt at rekonstruere hvordan Fadervor kan have lydt på aramæisk, som var det sprog Jesus formodes at have talt. Den oprindelige bøn har været kort, ligefrem, og skal på aramæisk også have rimet og været rytmisk. Fraregnet tilføjelser og forandringer kan den have lydt omtrent sådan: "Far, lad dit navn holdes helligt. Lad dit rige komme. Giv os i dag vort daglige brød. Tilgiv os vor skyld, som vi tilgiver dem, der står i skyld til os. Og sæt os ikke på prøve."

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fader vor
• Fadervor på mere end 1.000 sprog Arkiveret 14. november 2014 hos Wayback Machine