Dronninggambit
Denne artikel omhandler skakåbningen dronninggambit. Opslagsordet har også en anden betydning, se Dronninggambit (miniserie).
| Dronninggambit | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Træk | 1.d4 d5 2.c4 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ECO | D06–D69 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Oprindelse | 1400-tallet | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Hovedgruppe | Lukket åbning | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Chessgames.coms åbningsoversigt | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Dronninggambit er en skakåbning, der begynder med trækkene:
- 1. d4 d5
- 2. c4
Det er en af de ældste kendte åbninger i skak. Den nævnes allerede i Göttingenmanuskriptet (sv) fra ca. 1490, og i 1600-tallet analyserede den italienske skakmester Gioachino Greco (no) den.[1] Åbningen blev dog ikke udbredt i turneringsskak, før den positionelle spillestil vandt frem i slutningen af 1800-tallet. I 1920'erne og 1930'erne nåede dronninggambit sit højdepunkt: i VM-matchen i 1927 mellem José Raúl Capablanca og Aleksandr Alekhin blev den spillet i 32 ud af 34 partier.[2]
Åbningen er stadig almindelig i dag og betragtes som en af de mest solide muligheder for hvid efter 1.d4. Den klassificeres i Encyclopaedia of Chess Openings (en) (ECO) under koderne D06 til D69.
Selvom den traditionelt beskrives som en gambit, fordi hvid tilsyneladende ofrer c-bonden, er det ikke en ægte gambit, da sort normalt ikke kan fastholde den ekstra bonde uden at få en ringere stilling.[1][2]
Idé
[redigér | rediger kildetekst]Med 2.c4 angriber hvid sorts d5-bonde og forsøger at aflede den fra centrum. Hvis sort slår bonden med 2...dxc4, kan hvid opnå kontrol over de centrale felter og forberede fremstødet e2-e4. Hvis sort i stedet fastholder sin bonde på d5, fører spillet typisk til en mere lukket og positionel kamp.[2]
Hovedvarianter
[redigér | rediger kildetekst]Accepteret dronninggambit
[redigér | rediger kildetekst]Accepteret dronninggambit (ECO D20-D29) opstår efter 2...dxc4. Sort opgiver midlertidigt centrum for at opnå friere udvikling af brikkerne. Sort forsøger normalt ikke at fastholde den vundne bonde, men fokuserer i stedet på hurtig udvikling. Hovedfortsættelsen er 3.Sf3 Sf6 4.e3 e6 5.Lxc4.[2]
Afslået dronninggambit
[redigér | rediger kildetekst]Afslået dronninggambit (ECO D30-D69) betegner stillinger, hvor sort ikke slår på c4. Det mest klassiske svar er 2...e6, som støtter d5-bonden, men som til gengæld indespærrer sorts hvide løber bag bondekæden. Sort sigter typisk mod at bryde igennem med c7-c5 eller e6-e5 på et senere tidspunkt.[3]
Slavisk forsvar
[redigér | rediger kildetekst]Et populært alternativ til 2...e6 er 2...c6, det slaviske forsvar (ECO D10-D19). Sort støtter d5-bonden uden at blokere den hvide løber. Det slaviske forsvar er gradvist blevet lige så udbredt som det klassiske afslåede dronninggambit.[3]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 De Firmian, Nick (1999), Modern Chess Openings (14th udgave), David McKay, s. 387
- 1 2 3 4 "Queen's Gambit" (engelsk). Chess.com. Hentet 2. april 2026.
- 1 2 "Queen's Gambit Complete Guide" (engelsk). 365Chess. Hentet 2. april 2026.
 | Spire Denne skakrelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |