Comosøen
| Comosøen | |
|---|---|
Panoramaudsigt over Comosøen og Bellagio med Grigna bjergene i baggrunden | |
| Overblik | |
| Land | Italien |
| Tilløb | Adda |
| Afløb | Adda |
| Afvandingsareal | 4.509 km² |
| Afvandingslande | Italien Schweiz |
| Maks. længde | 46 km |
| Maks. bredde | 4,5 km |
| Overfladeareal | 145,9 km² |
| Middeldybde | 153 m |
| Maks. dybde | 412 m |
| Vandvolumen | 22,5 km³ |
| Gennemløbstid | 5,5 år |
| Omkreds1 | 160 km |
| Vandspejlskote | 198 m |
| Øer | Isola Comacina |
| Oversigtskort | |
Comosøens beliggenhed i Italien 46 46°0′N 9°17′Ø / 46.000°N 9.283°Ø | |
| 1 En søs omkreds er ikke en veldefineret størrelse | |
Comosøen (Lago di Como på italiensk) er en gletsjerskabt sø i den italienske region Lombardiet. Søen dækker et areal på 145,9 km² og er dermed Italiens tredjestørste sø, kun overgået af Gardasøen og Lago Maggiore. Comosøen er 412 meter dyb på sit dybeste sted, hvilket gør den til en af Europas dybeste. Søbunden befinder sig 200 meter under havets overflade.
Søens kontur
Søen har form som et Y, og har navn efter byen Como, der ligger for enden af den vestlige gren af dette Y. I bunden af den østlige gren ligger byen Lecco, og længst mod nord ligger byen Gera Lario.
Navnet
Comosøens latinske navn er Larius, som på italiensk bliver til Lario, der dog kun bruges sjældent. Normalt kaldes søen Lago di Como, der betyder Comos sø.
Byen Como bliver normalt benævnt "Como", mens søen aldrig omtales således. Det forholder sig anderledes når det drejer sig om en anden italiensk sø, nemlig Gardasøen (Lago di Garda). Her anvendes betagnelsen "Garda" nemlig om såvel byen Garda som søen Garda.
Vandets vandring
En række større og mindre vandløb strømmer ud i Comosøen, ikke mindst gletchervand fra Alpernes sydvendte skråninger. Ved Gera Lario løber floden Adda i søen. Længst mod syd, i Lecco, afvandes søen af Adda, der fortsætter ned til Posletten, hvor den løber sammen med Po.

Byer langs søen
En lang række byer og landsbyer ligger langs søen. En oplistning ser således ud, startende med byen Como i det sydvestlige hjørne af søen og derfra søen rundt i urets retning:
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
