Boveskovgård

Boveskovgård (Skovridergården)
Skråfoto af Boveskovgård i Jægersborg Dyrehave 2023. Klimadatastyrelsen
Alternative navne	Skovridergården
Generel information
Status	i brug
Type	skovridergård og statsligt administrationsanlæg
Arkitektonisk stil	Nyklassicistisk/historicistisk
Lokalitet	Jægersborg Dyrehave
Adresse	Dyrehaven 6
By	2930 Klampenborg
Land	Danmark
Ejer	Slots- og Kulturstyrelsen
Udlejet til	Naturstyrelsen (Hovedstaden)
Historie
Indviet	1917
Renoveret	1942 (driftsbygning) 2002 (distriktskontor) 2017–2018 (sidefløj)
Design og konstruktion
Arkitekt	J. Magdahl-Nielsen

Boveskovgård, også kendt som Skovridergården, er en tidligere skovriderbolig og et statsligt administrationsanlæg i den sydøstlige del af Jægersborg Dyrehave ved Klampenborg i Nordsjælland. Gården blev opført i 1917, og har historisk fungeret som administrationskontor for Jægersborg Statsskovdistrikt samt skovriderens tjenestebolig, men anvendes i dag som hovedkvarter for Naturstyrelsen Hovedstaden under Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd. Den ejes formelt af Slots- og Kulturstyrelsen.

Gårdkomplekset omfatter en hovedbygning og driftsbygning fra 1917, tegnet af arkitekt J. Magdahl-Nielsen, samt senere udbygninger til kontorformål, herunder en kontorbygning fra 1954, en distriktskontorbygning taget i brug i 2002 og en sidefløj opført i 2017/2018.

Navneoprindelse

Navnet Boveskovgård henviser til Boveskov (”bøgeskov”), betegnelsen for den bøgeskov, som Frederik 3. i 1669 lod indhegne, og som senere kom til at udgøre kernen i Jægersborg Dyrehave.

Historie

Dyrehavens Skovridergaard i 1924.

Den nye skovridergård i Dyrehaven i 1916. Af Peter Elfelt.

I februar 1913 vedtoges i Landstinget lovforslaget om etableringen af et nyt skovriderembede for Dyrehaven og Charlottenlund. Den 1. juli 1913 blev hr. Vestergaard udpeget som skovrider. Hovedbygningen blev taget i brug i 1917 og er tegnet af arkitekt J. Magdahl-Nielsen.

I begyndelsen af 1920’erne blev Boveskovgård genstand for en avisdebat om Dyrehavens forvaltning. Kritiske indlæg hævdede, at opførelsen havde kostet ca. 50.000 kr., en svimlende sum, som burde være anvendt på skovens drift, og Social-Demokraten omtalte i 1924 bygningen som et "arkitektonisk Rædsel for Skoven" i en polemik rettet mod skovrider Vestergaard og statsskovbrugsdirektør Henrik Joachim Buchwald. Avisen anførte desuden, at staten burde have benyttet den gamle skovfogedgård ved Klampenborg Station og kritiserede, at denne grund med tilhørende park skulle være udlejet "fabelagtigt billigt" til Vestergaards mor. Departementschef Holger Waage afviste kritikken og anførte, at skovridergården var opført på særlig finanslovsbevilling i krigsårene og havde kostet ca. 32.000 kr. Waage fremhævede, at bygningen var tegnet af “en af vore mest ansete Arkitekter”, men at det arkitektoniske resultat var blevet svækket, fordi arkitektens oprindelige plan “af Sparehensyn” var stærkt reduceret af Finansudvalget. Waage bemærkede endvidere, at det “ganske vist have været heldigere”, hvis skovridergården var opført uden for Dyrehaven, men anførte, at byggepladsen var valgt af ministeriet ud fra hensynet til at finde et sted nærmest Klampenborg, “hvor Rydning af Træer kunde undgaas”. Han fremhævede endvidere, at skovfogedboligen ved Klampenborg var bundet af dispositions- og udlejningsforhold og derfor ikke uden videre kunne erstatte en skovriderbolig i Dyrehaven. Skovrider Vestergaard blev afskediget af landbrugsminister Kristen Bording få måneder senere, og forflyttet til Odsherred.

Efter Vestergaards afskedigelse cirkulerede rygter om, at ministeriet ville undlade at genbesætte skovriderembedet og i stedet lade driften varetages af en skov- og vildtfoged samt eventuelt omdanne den “kostbare” skovridergård til hotel/pensionat. Sidenhen blev en ny skovrider, Martensen Larsen, dog udnævnt.

I 1924 blev Danmarks allerførste skovgudstjeneste afholdt ved skovridergården. Præsterne C. J. Holt og Axel Malmstrøm talte for forsamlingen på henved 2000 mennesker.

I november 1931 omtalte pressen en “forbryder-rede” i nærheden af Skovridergården, hvor politiet i Nordre Birk afslørede en skjult tyvehule. To tidligere straffede mænd, Carl Nielsen og Carl Jørgensen, blev anholdt, og hulen, som bl.a. bestod af stjålne frakker og sække og camoufleret med blade og grene, rummede tyveværktøj, bl.a. en elektrisk boremaskine, brækjern og dirke. Under grundlovsforhør indrømmede de at have boet i hulen i ca. 14 dage og derfra foretaget natlige indbrud i omegnens villaer, ligesom en del af tyvekosterne var nedgravet i nærheden.

I februar 1932 udbrød der brand i en skorsten på gården, som kostede en del af taget og først blev bragt under kontrol efter et par timer. Ilden blev antaget at stamme fra centralvarmeanlægget under stueetagen. Efter slukningen bød skovrider Martensen Larsen brandmandskabet på kaffe, men midt under indtagningen af denne udbrød der endnu en skorstensild i bygningens anden skorsten, som dog hurtigt blev bekæmpet.

Under kongejagten i 1949, spiste jagtselskabet, heriblandt kong Frederik 9., frokost på gården.

Boveskovgård fungerer i dag som hovedsæde for Naturstyrelsen Hovedstaden. Ejendommen ejes formelt af Slots- og Kulturstyrelsen, der ejer hele Dyrehaven, inkl. alle bebyggede arealer.

Bygninger og bevaringsværdi

Skovridergården i 2015.

I Slots- og Kulturstyrelsens SAVE-undersøgelse fra 1999 er det oprindelige stuehus tildelt bevaringsværdi 3 (høj). Vurderingen fremhæver navnlig bygningens originalitet samt dens arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter og beskriver bl.a. huset som et "fint, stramt hus (...) fint indpasset i den åbne skov" og med et "originalt hovedindtryk". Den samlede vurdering lagde vægt på, at gården var centralt i et "velkomponeret anlæg" med "velbevarede stiltræk". Hovedbygningen er et trefløjet (3-længet) anlæg med nyklassicistiske/historicistiske arkitektoniske træk. Taget er tegl, og ydervæggene er i murværk (med overfladebehandling).

Driftsbygningen er opført i 1917 og ombygget i 1942. Den er registreret som “anden bygning til landbrug m.v.” og har oprindeligt været anvendt til produktionsformål inden for landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding mv. I SAVE-vurderingen (1999) er den tildelt en lavere bevaringsværdi (4; middel) end hovedbygningen, navnlig på grund af en svagere arkitektonisk værdi og en ringere tilstandsværdi. Den samlede bevaringsinteresse blev dog opretholdt "på grund af kultur og miljø" og altså gennem sin tilknytning til skovridergården og Dyrehavens helhedsmiljø. Bygningen beskrives som en gulmalet staldbygning med sort træværk, med "godt volumen og solide materialer", men med tydelige vedligeholdelsesproblemer, idet "tagsten [er] nedbrudte, afskallet puds og maling".

På Dyrehaven 5 er registreret en kontorbygning opført i 1954. Bygningen har tegltag og murværk som ydervægge.

Ny distriktskontorbygning/kontorfløj

I 2001 blev der indledt en byggesag om opførelse af en ny kontorfløj i forlængelse af skovridergården. Kontorfløjen blev planlagt placeret syd for eksisterende udhus/garage og vest for gårdanlægget, og den blev udformet med sorte, bræddebeklædte facader og rødt tegltag. Baggrunden for udvidelsen omkring 2001 var dels pladsmangel til administrativt personale og arkivfunktioner, dels et myndighedsønske om en tydeligere adskillelse mellem statsskovriderens privatbolig og skovdistriktets administration. Lyngby-Taarbæk Kommune meddelte byggetilladelse den 11. oktober 2001, og den nye distriktskontorbygning fik ibrugtagningstilladelse den 19. september 2002.

En sidefløj blev opført i 2017/2018.

Referencer

Wikimedia Commons har medier relateret til: Boveskovgård